Mærsk Container Industry lukker fabrik: Vil fokusere på kølecontainere

Maersk Container Industry (MCI) har besluttet at droppe aktiviteterne inden for tørcontainere for at koncentrere indsatsen på produktion af kølecontainere.
- MCI's strategi er at vokse inden for kølecontainere, hvor vores Star Cool-teknologi er en klar leder. Dette kræver fokuserede investeringer i de bedste produkter og services, siger adm. direktør Sean Fitzgerald fra Maersk Container Industry i en meddelelse.
Mens markedet for tørcontaionere har været udfordret og under stort pres gennem noget tid, så er volumenerne inden for køletransport fortsat med at vokse som følge af global efterspørgsel efter friske produkter.
Beslutningen om at gå ud af tørcontainerproduktion betyder, at selskabet lukker sin produktionsfacilitet i Dongguan i Kina, som allerede siden begyndelsen af december sidste har været taget ud af drift.
MCI producerer kølecontainere i Qingdao i Kina.
/ritzau/FINANS