Investor

Stemningsskifte eller hvad?

Artiklens øverste billede
Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank

Sikke en forskel et årsskifte kan gøre, i hvert fald på aktiemarkedet, hvor kurserne – i skrivende stund (29/1) - er steget efter et miserabelt 4. kvt. 2018. Aktier fra Emerging Markets er blandt dem, der har præsteret bedst, selv om det samtidig er den mest risikable klasse af aktier. Det tyder på, at årsskiftet har ført til et stemningsskifte i retning af større risikovillighed blandt investorerne.

Spørgsmålet er, om stemningsskiftet er holdbart eller ej?.

Svaret er, at finansmarkedet stadig ser skrøbeligt ud, hvor der er mange negative elementer i spil, som kan give anledning til nye kursfald, men hvor man som investor samtidig ikke skal være blind for, at der også er positive elementer, der kan give stigende kurser. Sådan en markedssituation plejer at kunne give anledning til hyppige skift i markedsstemningen.

Blandt de positive elementer skal fremhæves:

  • Verdens to største økonomier, USA og Kina, er fortsat i vækst. Der har været mange spekulationer om, hvorvidt USA er på vej mod en recession, men der er intet i de aktuelle tal, der peger i den retning. I Kina synes regeringen at imødegå økonomiske svaghedstegn med nye stimulerende tiltag, så det planlagte væksttempo holdes. Nogle iagttagere har dertil peget på, at kommunistpartiet fylder 100 år den 1. juli 2021, og at det er et overordnet mål for regeringen, at den runde dag skal fejres med en økonomi i fremgang. Derfor forventes den vækststimulerende politik at fortsætte de næste par år.
     
  • På den lidt kortere bane var der en betydelig lageropbyning i 3. kvartal i både USA og Europa. Måske for at sikre fyldte varelagre forud for en forværret handelskrig. Lageropbygningen stopper på et tidspunkt, og det er måske, hvad der har præget slutningen af 2018 med deraf følgende skuffende statistikker fra økonomien.
     
  • Sluttelig siger en ny prognose fra en af verdens førende økonomiske tænketanke, IMF, at verdensøkonomien fortsætter med at vokse i 2019 og 2020, om end i lidt lavere tempo end tidligere, og at inflationen forbliver lav. Det er tæt på at være en fortsættelse af de seneste års Guldlok-scenarie, hvis de får ret.

Men flere negative elementer kan let kaste yderligere grus i verdensøkonomien og dermed påvirke stemningen på finansmarkederne negativt:

  • Verdenshandlen er stagneret, vurderet ud fra de seneste udenrigshandelstal fra verdens store eksportlande. Det rammer især de eksportorienterede økonomier i Europa, hvor udenrigshandlen står for en langt større andel af den samlede økonomi end i de fleste andre store lande. Hvis det skyldes udsving i lagerbevægelserne, kan det være et forbigående fænomen, hvorimod det vil være længerevarende, hvis årsagen er en større afmatning i verdensøkonomien, end hvad der ligger i kortene lige nu.
     
  • Der er fortsat stor politisk usikkerhed, som risikerer at påvirke den reale økonomi endnu mere: Brexit er i skrivende stund uafklaret. Handelskrigen lurer stadig, og risikoen for amerikansk importtold på biler fra EU skal ikke overses.
     
  • Der er spændinger på finansmarkedet, som pludselig kan skabe stor uro. En nærliggende kilde kunne være det enorme marked for virksomhedsobligationer, som er vokset markant siden finanskrisen.
  • Sluttelig er der ingen klare tegn på, at nedgangen i særligt europæisk økonomi er ved at løje af. Det har tidligere været holdningen, at efterårets afmatning i Tyskland især kunne henføres til produktionsudsvingene indenfor bilindustrien. Men noget kunne tyde på, at der også kan ligge andre og dybere forhold til grund.

Derfor er det nok for tidligt at konkludere, at stemningen på finansmarkedet er vendt holdbart.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.