Investor

Sampension ramt af milliontab - tusindvis af kunder fik negativt afkast

Sampension tabte mere end 700 mio. kr. på sine investeringer i 2018.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Hasse Jørgensen i Sampension. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Pensionskunderne i Sampension kan se tilbage på et dårligt 2018. Den store pensionskasse kom nemlig ud af det forgangne år med et stort minus ud for investeringsafkastet.

Det fremgår af en regnskabsmeddelelse for 2018, som Sampension har offentliggjort fredag morgen.

Det samlede investeringsafkast i administrationsfællesskabet Sampension - det dækker over Sampension Liv, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger - endte med et minus på 767 mio. kr.

For de 189.000 kunder med opsparing i markedsrente i Sampension spændte afkastet i 2018 mellem 0,4 pct. og minus 5,7 pct. I gennemsnit kom kunder med markedsrente ud af 2018 med et negativt afkast på minus 1,7 pct.

Ifølge Sampension ligger afkastet dog i den bedste ende af skalaen, når man sammenligner med, hvad kunderne har fået i andre selskaber.

»Det er helt afgørende, at vi kan levere gode afkastresultater til vores kunder og medlemmer – ikke mindst når markederne går ned, og vi dermed beskytter kundernes opsparing mod store tab. Vores investeringsresultater ligger meget fint på både kort og længere sigt,« udtaler Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension, i regnskabsmeddelelsen.

Det negativt afkast kom i et år, hvor indbetalingerne i Sampension for første gang rundede 10 mia. kr. Væksten i indbetalingerne lød på 5,4 pct., og den kommer primært fra kunder og medlemmer, som har indbetalt ekstra eller samlet deres pensionsordninger hos Sampension.

»Vi mærker en stigende interesse for Sampension for tiden. Det ser vi, når kunder og medlemmer indbetaler mere til deres pension, men også ved at vi havde 870.000 besøg på hjemmesiderne i løbet af året, hvoraf halvdelen loggede sig på og tjekkede op på deres pensionsforhold. Samtidig blev vi inviteret med til at byde på en række nye firmapensionsordninger i løbet af året,« siger Hasse Jørgensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.