Usikre tider men ingen tegn på recession

Her-og-nu billedet er, at de makroøkonomiske signaler fra verdensøkonomien fortsat ser blege ud, men der er ingen indikationer i retning af en forestående recession. I stedet peger pilen på et noget lavere væksttempo end i de foregående år.

Der kommer også forårsspirer fra økonomierne. I eurozonen vokser privatforbruget i et robust tempo, og de fremadrettede erhvervsbarometre fra USA og eurozonen tyder på fremgang i servicesektoren, som typisk indikerer vækst i den indenlandske økonomi. Derimod er signalerne fra industrien vigende, hvilket tyder på, at verdenshandlen stadig har det svært.

Den mest skelsættende begivenhed siden nytåret har dog været omslaget i pengepolitikken i eurozonen og USA. Omslaget betyder, at renterne fortsat vil være meget lave, og at pengekredsløbet – populært sagt – svømmer i likviditet. Det gælder banker, virksomheder, pensionskasser og – for den sags skyld – også mange private.

Nogle gange kan det imidlertid også være godt at tage de rigtig lange briller på og betragte tingene lidt i fugleperspektivet. Set på den måde er billedet, at vi lever i meget usædvanlige tider: Obligationsrenterne i USA og Europa har grundlæggende haft faldende tendens siden starten af 1980’erne, hvor den 10-årige amerikanske statsrente lå i 16 procent og den tilsvarende tyske rente i 11 procent. I samme periode er værdien af det amerikanske aktiemarked 28-doblet og 24-doblet for det tyske aktiemarkeds vedkommende - til trods for mange store bump hen ad vejen.

Samfundsøkonomien trives også. I andet kvartal i år vil det nuværende opsving i den amerikanske økonomi være det længstvarende så lang tid tilbage, at der findes pålidelige tal for bruttonationalproduktet, og det er 1930. Og i Tysklands tilfælde er det nuværende opsving det længste siden deres ”Wirtschaftswunder” i 50’erne og 60’erne.

Hvad er der sket? Obligationsrentefaldet fra 80’erne og frem er centralbankernes fortjeneste, fordi det via stramning af pengepolitikken lykkedes dem at bringe en langvarig periode med høj inflation til ophør. Aktier er de seneste årtier blevet støttet af mange forhold, bl.a. globalisering, skattenedsættelser, ny teknologi og rentefald.

I det seneste tiår – efter finanskrisen - har en historisk lempelig pengepolitik endvidere bidraget kraftigt til såvel samfundsøkonomisk vækst som til værdistigninger på både finansielle aktiver og fast ejendom. Hertil kommer en kraftigt stigende gældsætning, og det gælder både staternes gæld og den private sektors gæld. På det seneste er der også tegn på, at finanspolitikken nu igen bliver lempet, både i USA og i eurozonen. Det har alt sammen forlænget de gode tider, men er - populært sagt – samtidig udtryk for, at verdensøkonomien og de finansielle markeder lever på steroider.

Hvor længe bliver det ved med at gå godt? Det kan ingen sige, men på et tidspunkt kommer der en stor regning at betale. Om det bliver i form af en dyb nedtur i væksten, galopperende inflation eller finansiel uro, må tiden vise.