Investor

Karnov banket tilbage til start i børsdebut - rammer pris på 3 mia. kr.

Karnov, der sidder på en enorm database af domme, har første handelsdag på børsen i Stockholm.

Artiklens øverste billede
Udover den stabile danske forretning købte Karnov for et år siden svenske Wolters Kluwers, også en virksomhed inden for juridiske informationsløsninger. Karnov betalte 68 mio. euro for virksomheden, svarende til godt 500 mio. kr. Foto: Peter Overgaard Sÿrensen

Karnov har været en tur i rutsjebanen i selskabets første timer som børsnoteret selskab. Nu er børsdebutanten næsten kommet tilbage til udgangspunktet. Karnov bød investorerne inden for med en udbudspris på 43 svenske kr. stykket.

Handlen blev skudt i gang med en åbningskurs på 46,5, og den nåede kortvarigt op på 47,87. Efterfølgende er det dog gået ned ad bakke, og efter lidt mere end tre timers handel ligger kursen nu omkring 43,5 svenske kr. stykket. Dermed har Karnov en værdi på 4,25 mia. svenske kr., svarende til ca. 3 mia. danske kr.

Det er bl.a. kapitalfonden Five Arrows Principal Investments, der har sendt Karnov på børsen. Fonden har tidligere oplyst, at den efter børsnoteringen fortsat vil eje 14,7 pct. af aktierne i Karnov.

Karnov er især kendt for sin enorme database af domme. Den danske database er reelt det eneste opslagsværk for danske advokater, lovgivere, domstole og virksomhedsjurister, når de skal finde ud af, hvad de må og ikke må, og når de skal forberede ny lovgivning eller lægge strategien for en retssag, de er part i.

Børsnoteringen af Karnov finder sted på et tidspunkt, hvor der er opstået uro om den danske forretning, fordi brugerne mener, at Karnov tager sig for godt betalt for databasen, og derfor er der pres for at skabe en alternativ database.

Blandt andet har konkurrencemyndighederne ytret ønsker i den retning.

»Der er ingen tvivl om, at vi mener, den rette løsning ville være, hvis man får digitaliseret alle de historiske domme og lader nogle udbyde dem i konkurrence med Karnov. Det er jo domme, der som udgangspunkt er offentlige, og derfor er det mærkeligt, at en privat aktør skal have eneret på dem,« sagde kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i januar til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.