Stor efterspørgsel på kampfly sender dansk producents aktier i vejret.
Stor efterspørgsel på kampfly sender dansk producents aktier i vejret.
Det er ikke kun i Danmark, at der er bud efter Lockheed Martins F-35-kampfly.
Den amerikanske forsvarskoncern, der også producerer våben, tjener således markant flere penge end ventet i årets første kvartal.
Og det skyldes især stor efterspørgsel på producentens F-35-kampfly. Efterspørgslen overstiger forventningerne markant.
Koncernens profit er således steget med 47 procent sammenlignet med første kvartal sidste år. Det sender også aktierne i vejret. De er steget med seks procent som følge af regnskabet.
Salget af kampflyene er steget med 27 procent, når det sammenholdes med regnskabet fra samme tidspunkt sidste år.
Salg af missiler er også medvirkende til det stærke regnskab.
Danmark har bestilt 27 af Lockheed Martins kampfly, som koster i omegnen af 700 millioner kroner stykket. Samlet koster de Danmark omkring 20 milliarder kroner.
De bliver leveret løbende, og det første fly ventes til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland i 2023.
/ritzau/