Tøbrud i Trumps handelskrig?

Frygten for en global nedtur har blandt andet været båret af, at USA til juni har haft økonomisk fremgang 10 år i træk, at den amerikanske økonomi delvist holdes oppe af skattelettelser, at en handelskrig vil sænke den globale vækst, og at en hård brexit ville ramme den europæiske økonom, som bortset fra et positivt vækst-år i 2017 har haft svært ved at rejse sig ovenpå både finans- og gældskrisen.

Rentestigninger i USA, invertering af rentekurven, fald på aktiemarkedet og udvidelse af kreditspænd, der fik recessionsrisikoen til at stige markant i starten af 2019, kulminerede i slutningen af marts, men er efterfølgende faldet tilbage. Det skyldes blandt andet en mere dueagtig tilgang fra den amerikanske centralbank, som siden slutningen af 2018 har padlet baglæns i forhold til stramninger af pengepolitikken, men også udskydelse af nye tariffer i handelskrigen mod Kina samt en meget høj mødeaktivitet og positive udmeldinger i handelsforhandlingerne mellem de to nationer spiller ind.

Den amerikanske rentekurve flirter ikke længere helt så meget med at invertere, og med stimuleringer ud af Kina og en fortsat robust europæisk økonomi – på service og forbrugssiden – er der mange indikationer på, at den globale økonomi ovenpå vækstfrygten i slutningen af 2018 og starten af 2019 endnu engang bevæger sig i den rigtige retning, eller i hvert fald ikke forværres yderligere. Drevet af en robust servicesektor, men udfordret af usikkerhed omkring global industri.

En usikkerhed, der var aftagende - altså lige ind til sidste uge, hvor den amerikanske præsident – måske i et anfald af kedsomhed – lavede et af sine berømte tweets, som vendte op og ned på virkeligheden og underminerede markedssentiment på en måde som kun geopolitisk usikkerhed kan gøre det. Donald Trump genstartede ved hjælp af 280 tegn således usikkerheden omkring den globale industri ved at annoncere en forhøjelse af tarifferne på kinesiske varer for 200 mia. dollars fra 10 pct. til 25 pct. Dette skulle allerede være gældende fra fredag og var angiveligt et forsøg på at lægge pres på kineserne i handelsforhandlinger, der ifølge Trump måske går for langsomt. Men det er højt spil.

Kineserne reagerede ved blot at udskyde et møde. Men vi risikerer at stå med en gordisk knude, hvor ingen ønsker at tabe ansigt, og det i sig selv udløser en eskalering af handelskrigen og et sammenbrud i forhandlingerne.

For både Trump og kineserne er der dog en hel del på spil. Kineserne kæmper med at stimulere sig ud af den aktuelle svaghed, mens Trump står overfor et præsidentvalg, der for alvor skydes i gang efter sommerferien. En eskalering af handelskrigen risikerer altså at koste amerikanske industriarbejdspladser netop i valgåret. Næppe den optimale situation, når han indleder kampen for en ny præsidentperiode.

At begge parter har meget på spil må derfor – alt andet lige – øge sandsynligheden for, at de besinder sig og indgår en handelsaftale. Hvis ikke, risikerer en yderligere industrinedtur at sprede sig til de øvrige sektorer i økonomien.