Gunstigt tidspunkt for afmatning i økonomien
Det er ikke nødvendigvis skidt, at de økonomiske prognoser ikke bare fortsætter med at buldre derudaf. Det kan nemlig være med til at forhindre en overophedning, som den vi så forud for Finanskrisen.
Væksttempoet er aftagende i europæisk økonomi og sandsynligvis også i den amerikanske. Derfor kan det måske lyde provokerende, at der skulle være noget positivt forbundet med afmatningen, og især provokerende på et tidspunkt, hvor ECB’s Draghi har udtrykt bekymring over økonomien. Men det er der – i hvert fald så længe at afmatningen ikke bliver endnu dybere.
Det positive er, at afmatningen begyndte på et tidspunkt, hvor kapacitetsudnyttelsen i økonomierne var steget til de højeste niveauer siden højkonjunkturen forud for finanskrisen. Det gælder både kapacitetsudnyttelsen af mennesker, som den måles i arbejdsløshedsstatistikkerne, såvel som det gælder kapacitetsudnyttelsen af produktionsapparatet.
De seneste måneder er kapacitetsudnyttelsen i europæisk og amerikansk industri faldet, og det har reduceret risikoen for en overophedning af økonomierne i forhold til, hvis opsvinget var fortsat i dets hidtidige tempo.
En overophedning kunne have ført til stigende inflation, som kunne have tvunget centralbankerne til at hæve deres pengepolitiske renter. Tidligere har det været det klassiske forløb i et boom-bust forløb, hvor en overophedet økonomi hurtigt er vendt til en recession.
Den aktuelle afmatning af økonomierne kan være med til at forlænge opsvinget - bare på et lavere og sundere niveau for væksten.
Men samtidig skal man ikke være blind for risikoen for, at afmatningen kan blive endnu dybere end på nuværende tidspunkt. Undertegnede skal erkende at være blandt dem, der f. eks. er blevet overrasket over udviklingen af det, der i efteråret blev vurderet som forbigående produktionsudsving i den tyske bilindustri, men som nu viser sig at have dybereliggende årsager.
Jo længere tid, der er usikkerhed om vækstudsigterne, desto mere stiger risikoen for, at forbrugerne og virksomhederne bliver mere forsigtige. Alfa og omega for både amerikansk og europæiske økonomi er, at privatforbruget fortsætter med at vokse, og det kræver dels fortrøstningsfulde forbrugere, dels at beskæftigelsen fortsætter med at vokse. Arbejdsmarkedet er med andre ord omdrejningspunktet for den økonomiske udvikling den kommende tid.
Skulle afmatningen fortsætte, er der faktisk gode muligheder for at stimulere væksten, så en eventuel trussel om recession bliver afværget eller mildnet. USA har mulighed for at lempe pengepolitikken, hvilket stort set er blevet konsensusforventningen på finansmarkedet – selv om det er svært at se behovet for lavere renter vurderet ud fra økonomiens aktuelle tilstand. Også ECB har signaleret mulighed for en lempelse af pengepolitikken, selv om det formentlig er begrænset, hvad det kan bidrage yderligere med i relation til økonomien.
Derimod har mange lande i Europa mulighed for at lempe finanspolitikken, altså øge det offentlige forbrug, fordi budgetunderskuddene gennemgående er moderate efter mange års sparepolitik.
Hvad betyder alt dette for finansmarkederne? Mest sandsynligt er det, at aktieopturen fortsætter, fordi renterne ser ud til at forblive meget lave. Investering i aktier er stort set den eneste - om end også risikable, mulighed - hvis investorerne skal gøre sig forhåbninger om afkast. Så at sige overskygger den lave rente de usikre vækstudsigter set med aktiebriller.
