Fortsæt til indhold

Brøndby får emissionsprovenu på 129,1 mio. kr.

Investor
/ritzau/FINANS

Fodboldklubben Brøndby har fået et bruttoprovenu på den netop gennemførte aktieemission.

Det oplyser klubben på den københavnske vestegn torsdag.

Brøndby IF har konstateret, at der efter tegningsperiodens udløb er udnyttet tegningsretter og afgivet bindende ordrer på i alt 258.107.543 stk. nye aktier, svarende til et bruttoprovenu på i alt 129,1 mio. kr., inklusive bindende forhåndstilsagn fra Jan Bech Andersen og TBC Holding om tegning af aktier ved konvertering af gæld for i alt 93,2 mio. kr., oplyser klubben.

Resultatet af emissionen gør, at Brøndby IF kan nedbringe sin rentebærende gæld, styrke likviditetsberedskabet og påbegynde renoveringen af Sydsiden og den del af nordtribunen, som huser udeholdets fans, således at den fulde tilskuerkapacitet på stadion kan genetableres.

Efter emissionen har Jan Bech Andersen cirka 56 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.

Artiklens emner
Brøndby IF