Pandoras topchef køber aktier for millioner
/ritzau/FINANS
Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, har købt 44.000 aktier i smykkekoncernen for et samlet beløb på lidt over 8,7 mio. kr.
Det fremgår af en meddelelse, bare dagen efter at Pandoras finansdirektør, Anders Boyer, også købte Pandora-aktier for over 10 mio. kr.
Efter aktiekøbet ejer Alexander Lacik i alt 104.068 aktier i Pandora, der lukkede 4 pct. højere i 203 kr. tirsdag eftermiddag.
Alexander Lacik købte sine aktier til en gennemsnitskurs på 198,38 kr.



