Warren Buffett ender opkøbstørken med naturgasledningsopkøb
Den kendte investeringsmilliardær Warren Buffett har haft den store pung oppe af lommen, idet investeringsselskabet Berkshire Hathaway har brudt opkøbstørken med det største opkøb i mere end fire år.
Buffetts investeringsselskab har søndag aftalt at købe energiselskabet Dominion Energys naturgasrørledninger og naturgasopbevaringsaktiviteter, hvilket er en handel med en enterpriseværdi på 9,7 mia. dollar.
Berkshire får med købet mere end 12.400 km naturgasledninger samt opbevaringsaktiviter på 900 mia. kubikfod. Handlen er inklusive gæld for 5,7 mia. dollar.
Aftalen indikerer, at Buffett er villig til at hive den store tegnedreng op af lommen til trods for hans forsigtige tone i maj vedrørende pandemien, siger David Kass, der er professor inden for finans ved University of Marylands Robert H. Smith School of Business.
