Fortsæt til indhold

Asien: Tokyo vendt rundt efter negativ start

De asiatiske aktier er uden ensartet retning tirsdag. Gårsdagens kursstigningerne på Wall Street blev ignoreret i den tidlige handel i takt med at det kinesiske rally efter Golden Week-ferien afkøledes, men i Tokyo er børsen vendt til det bedre efter middagspausen, mens ny optimisme omkring kommende amerikansk stimulus underliggende fortsætter med at støtte stemningen.

Investor
/ritzau/FINANS

- Vi forventer, at asiatiske aktier vil overgå det globale aktiemarked i de næste to til tre år, for hvis Joe Biden vælges, vil USA få et mindre anstrengt forhold til Kina. På den anden side, hvis Trump bliver genvalgt, vil Kina øge efterspørgslen med hensyn til forbrugsgoder for at øge deres dominans over hele verden, siger chefstrateg Simon Yuen fra Surich Asset Management i Hongkong ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan viger 0,1 pct., og de amerikanske futures peger på kursfald på 0,3 pct., når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Tokyo er aktierne vendt rundet efter en negativ start. Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,1 pct. og det bredere Topix-indeks øger 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er negative oven på mandagens massive stigninger. Shanghai Composite handles 0,3 pct. lavere, og CSI 300 viger med 0,1 pct.

Aktie- og obligationsmarkederne i Hongkong holder lukket, efter at en tropisk orkan har fået myndighederne til at lukke virksomheder og skoler.

De øvrige børser er ligeledes blandede.

Kospi-indekset i Seoul og Taiwans Taiex-indeks viger henholdsvis 0,2 pct. og 0,4 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct., og Australiens ASX-indeks ligger kort før lukketid med et plus på 1,3 pct.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 225+0,1Topix+0,2Hongkongs Hang SengLukket China Shanghai Composite-0,3 China CSI 300-0,1Taiwan Taiex-0,4 Sydkoreas Kospi-0,2 Indiens BSE Sensex+0,2Singapores STI+0,1 Sydney ASX 200+1,3

Indeksværdi klokken 6.15.