Olielagre er faldet mere end ventet i sidste uge
De amerikanske råolielagre faldt med 3,81 mio. tønder i den forgangne uge, viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium torsdag eftermiddag.
/ritzau/FINANS
Det var mere end det, økonomerne havde ventet, da de ifølge Bloomberg havde regnet med et fald på 2,14 mio. tønder.
For lagrene af benzin var der tale om en et fald på 1,63 mio. tønder. Her var der ventet et minus på 1,38 mio. tønder.
De amerikanske lagre af destillater faldt med 7,25 mio. tønder mod et ventet fald på 1,70 mio. tønder. - det største fald på en uge siden 2003.






