Fortsæt til indhold

Investorer strømmer til emerging markets

Investor
/ritzau/FINANS

Udenlandske investorer strømmer til emerging markets - eller udviklingsmarkeder i- det hurtigste tempo siden 2013.

Det ventes at fortsætte ind i 2021, skriver Financial Times.

Tal fra Institute of International Finance (IIF), som avisen har fået indsigt i, viser, at mere end 95 mia. dollar har forladt lokale aktiemarkeder, mens 243 mia. dollar - svarende til mere end 1485 mia. kr. - er strømmet ind på andre markeder i krisens fire første måneder.

Investeringerne har accelereret i løbet af året, og i november alene investerede udenlandske investorer 145 mia. dollar, viser tal fra IIF.

I løbet af den seneste måned har investorerne skudt knap 37 mia. dollar i obligationer på udviklingsmarkederne og 40 mia. dollar i aktier.

Årets fjerde kvartal ventes at blive det kvartal med de største investeringer siden første kvartal af januar 2013, forklarer Jonathan Fortun Vargas, der er økonom i IIF, til Financial Times.

- Udviklingsmarkederne er begyndt at "outperforme", siger Christopher White, der er aktiebestyrer i Somerset Capital Management, til Financial Times.

- Vi tror, at der er god grund til at tro, at det vil fortsætte, og 2021 kan blive et fremgangsår for udviklingsmarkederne, fortsætter han.

Særligt Kina og Indien har udsigt til økonomisk fremgang, siger Jacob Grapengiesser, der er partner i East Capital.