Fortsæt til indhold

Asien: Nikkei når over indeks 27.000 for første gang i 30 år

Rekorderne går sin sejrsgang kloden rundt på aktiemarkederne. Og tirsdag morgen er det japanske ingen undtagelse.

Investor
/ritzau/FINANS

Det japanske toneangivende aktieindeks Nikkei 225 er for første gang i 30 år nået over indeks 27.000, skriver Bloomberg News. Tirsdag morgen stiger indekset med 2,2 pct. og ligger i 27.434,0.

Det er simpelthen en øget appetit på risiko, der får aktiemarkedet til at spridle over.

Også det bredere indeks Topix har en forrygende dag. Og indekset har ikke ligget så højt siden oktober 2018.

Det er den hjælpepakke, som den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev natten til mandag, der fortsat er brændstoffet til det bedre humør. Og mandag aften blev underskriften konfirmeret i Repræsentanternes Hus, der stemte for hjælpepakken til mia. af amerikanske dollar. Nu er det så op til Senatet at give pakken den endelige godkendelse.

Blandt aktierne er det blandt andet Softbank og Central Japan Railway, der fører an med stigninger på 3,4 pct. og 2,8 pct., skriver Reuters.

- Vi er lige nu et meget godt sted for aktiemarkederne. Vi har fået stimuli, og der er sandsynligvis mere på vej, siger Michael Cuggino, børsforvalter i Permanent Portfolio Family of Funds, til Bloomberg.

I Kina er stemningen dog ikke så god. Det skyldes blandt andet, at Beiling igen må stramme restriktionerne for at forsøge på at inddæmme smittespredningen med coronavirus.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en tilbagegang på henholdsvis 0,3 og 0,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 1,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,4 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,3 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, ligger uændret tirsdag morgen med en lille pil ned.

Indeks Udvikling (%) Nikkei 2252,2 Topix1,4 Hongkongs Hang Seng1,1 China Shanghai Composite-0,3 China CSI 300-0,4 Taiwan Taiex-0,3 Sydkoreas Kospi-0,0 Indiens BSE Sensex+0.7 Singapores STI+0,2Sydney ASX 200+0,4

Indeksværdi klokken 5.35.