Investor

Asiens aktier: Blandede markeder i afventende markeder

De asiatiske aktiemarkeder er blandede onsdag, hvor investorerne spejder mod vest og den amerikanske centralbank, Federal Reserve's forventede indikationer om den fremtidige pengepolitik, mens futures for de amerikanske tech-aktier trækker op efter gode regnskaber efter Wall Streets lukketid.

Samtidig indregnes tirsdag aftens ny prognose fra Den Internationale Valutafond, der opjusterede den globale vækst.

- Mange af de japanske aktier er følsomme over for den globale økonomi. Investorerne kigger på nyheder om japanske aktier efter IMF's globale økonomiske udsigter, siger seniorstrateg Hideyuki Ishiguro fra Daiwa Securities i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan falder 0,3 pct., mens de amerikanske futures indikerer fald i Dow Jones og S&P 500 på 0,1-0,2 pct., mens Nasdaq modsat står til at åbne med en stigning på 0,4 pct. i New York senere på dagen.

I Tokyo løftes de store indeks med elektronikproducenten Nitto Denko i front. Koncernen har øget årsprognosen for driftsresultatet og investorerne kvitterer med en kursstigning på knap 6 pct.

Nikkei 225-indeks øger 0,3 pct., og det bredere Topix-indeks samtidig stiger 0,6 pct.

De kinesiske markeder er mere tilbageholdende. Shanghai Composite stiger 0,2 pct., og CSI 300 ligger med et plus på 0,3 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks stiger samtidig 0,1 pct.

På de øvrige børser lukker Taiwans Taiex-indeks med en gevinst på 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks handles 0,5 pct. højere, mens Kospi-indekset i Seoul viger med 0,2 pct.

Australiens ASX-indeks lukker onsdag med et minus på 0,7 pct.

Læs også
Top job