Investor

Mandagens aktier: Bavarian op på coronachance og Pandora ned på sølv

Positive omtale af Bavarians muligheder inden for coronavaccine trak mandag biotekaktien til tops i det danske aktiemarked målt på C25-indekset, mens en stejl stigning i sølvpriserne pressede smykkeselskabet Pandora mod bunden.

Samlet set blev eliteindekset løftet 1,7 pct. til 1639,48, og dermed var den positive stemning tilbage i markedet efter et fald fredag på 1,9 pct. i nervøsitet over vilde og spekulative aktiebevægelser i USA.

- Generelt har vi haft en god stemning i markedet i dag efter nogle fornuftige PMI-tal fra Europa. De er med til at trække stemningen lidt op, vurderer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Friske endelige PMI-tal for fremstillingsindustrien i eurozonen viste mandag formiddag et indeks på 54,8 for januar mod et ventet indeks på 54,7.

- Og så havde vi jo en svag lukning fredag i USA, men nu kommer vi lidt med igen, tilføjer Ole Kjær Jensen.

Dagbladet Børsen peger i en artikel mandag på, at andre medicinalvirksomheders vanskeligheder med at skabe en effektiv coronavaccine kan bane vejen for danske Bavarian Nordics potentielle vaccine. Og dagen igennem har Bavarian-aktien ligget i toppen af C25, hvor den lukkede med et plus på 5,9 pct. til 232,80 kr.

Mærsk-aktierne var med i toppen med et plus til B-aktien på 5,5 pct. til 13.420 kr.

- De havde det lidt svært i sidste uge, og der har også være nyt i aviserne om manglende containere og stigende rater, påpeger Ole Kjær Jensen.

Derudover har Jyske Bank hævet kursmålet for aktien til 11.500 kr. fra 11.000 kr.

Tæt på bunden af C25 faldt Pandora 0,3 pct. til 591,20 kr.

- Den er ramt af sølvprisens himmelflugt. Det har skabt et salgspres på aktien, mener Ole Kjær Jensen

Prisen på sølv steg mandag til det højeste niveau, over 30 dollar per ounce, siden 2013 drevet af koordineret efterspørgsel fra private investorer.

Helt i bunden af C25 tabte ISS 1,2 pct. til 104,70 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Dagens øvrige selskabsrelaterede nyheder vedrørte blandt andet medicinalselskabet Novo Nordisk, som synes på vej mod en markedsføringsgodkendelse af væksthormonet Sogroya i Europa, efter at de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, har anbefalet at godkende midlet. Aktien i den indekstunge medicinalkæmpe steg 2,0 pct. til 433,70 kr.

Genmabs schweiziske partner, Novartis, har også fået en positiv tilbagemelding fra EMA. Den vedrører den subkutane udgave af Genmab-midlet Ofatumumab til behandling af visse udgaver af sklerose. Aktien blev løftet 1,8 pct. til 2493 kr.

Ambu var blandt de mest ombejlede aktier i sidste uge, men faldt i fredagens marked med 7,1 pct. Det kom efter onsdagens opløftende regnskab og kursridt på 23,6 pct. Mandag steg Ambu 3,6 pct til 300,90 kr.

Ændringer af kursmål fra analytikerne var også på dagsordenen for aktiemarkedet mandag.

Deutsche Bank sænkede sit kursmål for Ørsted til 1100 kr. fra 1150 kr. Det fremgik af data fra Bloomberg News. Men energiaktien steg 2,0 pct. til 1190 kr.

Franske Exane hævede sit kursmål for Vestas til 810 kr. fra 640 kr., men vindmølleaktien tabte 0,5 pct. til 1328 kr.

Danske Bank sænkede sit kursmål til 121 kr. fra 135 kr. for NNIT, men aktien steg 2,5 pct. til 108,60 kr. Fredag faldt NNIT-aktien med 3,3 pct. til 106 kr. efter selskabets regnskab for 2020. Regnskabet fra it-selskabet viste som ventet tilbagegang i både omsætning og resultat.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.