Amerikank biografoperatør lyser op på californisk genåbningsudsigt
AMC Entertainment stiger mandag med 13,7 pct. til det højeste niveau siden 1. februar, efter at den amerikanske biografoperatør har sagt, at den forbereder sig på at genoptage driften i næsten alle 56 biografkomplekser i Californien den 19. marts.
Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at to flagskibsbiografkomplekser i Los Angeles genåbner fra i dag.
Biograferne vil genåbne, når stater og lokale myndigheder har godkendt det.
Aktien i AMC er steget med 513 pct. i år, idet aktien sammen med blandt andet Gamestop har været drevet af, at brugere på det sociale medie Reddit købte op i aktier med en høj short-andel.
/ritzau/FINANS