Investor

Europæiske aktier: Nokia topper grønt marked - bilaktier trækker DAX ned

Bortset fra det tyske marked er der overvejende god stemning på det europæiske aktielandkort torsdag.

Stemningen er trykket op af fortsat lempelige toner fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i forbindelse med bankens rentemøde, der blev afsluttet onsdag aften dansk tid.

Samtidig trækker en lind strøm af positive regnskaber fra større europæiske selskaber også mundvigene i opadgående retning. Særligt det finske netværksselskab Nokia er i kridthuset.

FTSE 100-indekset i London stiger med 0,6 pct., CAC 40-indekset i Paris løftes 0,5 pct., og det brede og paneuropæiske Stoxx 600-indeks stiger med 0,4 pct.

Malurten i bægeret er det tyske DAX-indeks, som falder med 0,5 pct.

Det toneangivende tyske indeks er trukket ned af blandt andet kemikoncernen BASF, der presses tilbage med 2 pct. til 69,51 euro efter sit regnskab for første kvartal.

Derudover trækker også bilproducenterne Volkswagen, Daimler og BMW ned, fordi den globale mangel på mikrochips ser ud til at presse muligheden for at holde kapaciteten oppe.

De tre falder med mellem 1,7 pct. og 3,1 pct.

Mere positiv er stemningen omkring finske Nokia, der brager frem med 15,8 pct. til 4,14 euro.

Selskabet noterede sig for første kvartal en bundlinje, der med længder overgik forventningerne i markedet.

Selskabets overskud landede på 551 mio. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 154,2 mio. euro.

Nokia er dog fortsat afventende i forhold til resten af året, hvorfor helårsforventningerne fastholdes.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.