Investor

Aktier i USA: Banker og olieselskaber blandt taberne i rød start

De amerikanske aktier er malet i rødt fra start torsdag, hvor billedet fra Europa dermed spejles på Wall Street.

Fornyet frygt for det økonomiske opsving har fundet vej til markedet, i takt med at Delta-varianten af coronavirus spreder sig hastigt, selv om vaccineudrulningerne er nået langt mange steder.

Samtidig har nøgletal fra blandt andet verdens næststørste økonomi, den kinesiske, over den seneste periode vist mere bløde udfald, der også stiller spørgsmålstegn ved levedygtigheden af det opsving, der ellers så ud til at have godt fat efter den anden store runde nedlukninger hen over vinteren.

De tre toneangivende indeks i USA, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, falder med mellem 1,2 pct. og 1,4 pct. fra start.

Det sker, efter at både S&P 500 og Nasdaq ellers endte i rekord onsdag efter plusser på henholdsvis 0,3 pct. og 0,01 pct.

Risikoaversionen går særligt hårdt ud over de mest cykliske aktier på det europæiske marked, og det er også den tendens, der synes at have spredt sig til det amerikanske marked fra starten af handlen.

Nedturen er dog så bredt funderet, at også teknologiaktierne, der ellers gerne klarer sig godt i et markedsmiljø med faldende renter, slår bak.

Blandt enkeltaktierne taber blandt andet flere store navne i banksektoren, der ikke bryder sig om de vedvarende fald i statsrenterne over den seneste periode.

Det gør nemlig ondt på bankernes indtjening på rentemarginalen.

JPMorgan Chase falder med 2,0 pct. til 150,51 dollar, Citigroup bakker 3,1 pct. til 65,85 dollar, og Bank of America falder med 3,1 pct. til 38,52 dollar.

Derudover dykker Wells Fargo 2,7 pct. til 42,25 dollar.

Derudover er energisektoren også ramt - både på grund af aktiernes cykliske natur, men også som følge af et dyk i oliepriserne for tredje dag i træk.

Prisfaldene kommer oven på seks uger på stribe med klar fremgang.

Exxon Mobile falder med 1,7 pct. til 59,40 dollar i den tidlige handel, og Chevron bakker med 1,3 pct. til 101,59 dollar.

Nedturen er dog meget bredt funderet torsdag, hvor også de store teknologinavne, som ellers normalt er blandt de klart foretrukne, når statsrenterne falder, er i bakgear.

Gruppen af FAANG-aktier - i Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google-ejeren Alphabet - falder med mellem 0,8 pct. og 2,0 pct. i torsdagens tidlige handel.

Et helt dugfrisk nøgletal fra det amerikanske hjælper heller ikke just på humøret op til handelsstart torsdag.

Statistikken over nytilmeldte ledige viste nemlig overraskende en stigning igen i sidste uge, og dermed var tallet noget dårligere end ventet.

Samtidig blev tallene for ugen før endda også revideret til det værre.

373.000 amerikanere meldte sig således som førstegangsledige i sidste uge mod ventet 350.000 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig blev tallet for ugen før revideret til 371.000 fra 364.000 en uge tidligere.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.