Investor

Er kryptonedturen slut? Analytiker har særlige indikatorer, der kan bestemme, hvornår markedet blomstrer igen

Kurstæsk og kollaps er nærmest gået hånd i hånd for kryptomarkedet, der har været klemt mellem skandaler og inflation i år.

Artiklens øverste billede
Bitcoin bliver i dag handlet i kurs 115.000 kr. - mens den 1. januar blev handlet til 312.000 kr. Foto: Dado Ruvic/REUTERS

Det har været et hårdt år for kryptomarkedet. 

Stigende renter og buldrende inflation har været med til at slå investeringslysten- og mulighederne ud af hænderne på investorerne, hvilket har sendt kurser på tværs af markedet i dørken. 

Bl.a. er bitcoin-kursen mere end halveret sammenlignet med 1. januar 2022.

Samtidig har skandalekollapset af kryptobørsen Ftx udstillet, hvor ureguleret og usikkert markedet kan være.

Men inden længe kan bedre tider være på vej. Det er i hvert fald budskabet i den markedsanalyse, som Simon Peters netop har sendt ud. 

Han analyserer til daglig kryptomarkedet for investeringsplatformen Etoro. 

Ifølge ham, er der en række nøglefaktorer, der kan få kryptomarkedet til endnu engang at blomstre. Du kan læse nogle af dem herunder.

1. Renter og inflation  

De stigende renter og inflationen har som nævnt taget købelysten fra mange og udstillet strukturelle svagheder på tværs af markedet. Det har dog også skillet fårene fra bukkene og belyst, hvilke virksomheder, der er holdbare. Disse kommer profitere på det nye markedslandskab, lyder det fra Simon Peters: 

»Når inflationen nu topper, kunne vi forvente en positiv medvind for krypto og en ændring i stemningen til at købe igen. En tilbagevenden til et krypto bull-marked kan også blive hjulpet af en Fed-pivot med forventet rentenedsættelse fra november 2023, og når renten begynder at falde, vil der blive mere likviditet tilgængelig for at komme ind på investeringsmarkederne igen. Dette resultat afhænger af et forbedret inflationsbillede«

2. regulering  

Regulering af kryptomarkedet har længe været nødvendigt og behovet blev yderligere eksemplificeret med kollapset af kryptobørsen Ftx. I 2023 kommer der en række initiativer på området i både EU og Storbritannien, mens USA også rører på sig, skriver Etoro-analytikeren:

»At sikre sig at bedste praksis bliver fulgt (...) kommer til at blive virkelig vigtigt for både regulatorer og deltagere i kryptomarkedet, der er på udkig efter et mere stabilt marked ovenpå de begivenheder, der er indtruffet i år. Det kommer også til at være nøglen til at genopbygge tillid«.

3. Bunden på bitcoin  

Etoro-analytikeren lægger desuden vægt på den lave prissætning af bitcoin. Ifølge MVRV-Z indikatoren, der flittigt bruges til vurdere den toppen og bunden på bitcoin-kursen, er kryptovalutaen allerede langt under en fair markedsværdi. 

Og det plejer at være et meget godt tegn, påpeger Simon Peters. 

»Det tyder på, at vi kan være tæt på et Krypto-forår,« skriver han i analysen. 

Simon Peters lægger derudover vægt på, at der fra 2024 kommer en såkaldt »bitcoin halving«, hvor udbuddet af bitcoins, der løbende produceres, halveres. Selvom det først sker i 2024 kan det allerede få investorer frem på hesten i løbet af 2023 på grund af det ændrede forhold i udbud-efterspørgsel, spår han:

»Hvis udstedelsen af nye bitcoins falder, og efterspørgslen forbliver den samme, så stiger prisen«

En halvering af nye bitcoin-udstedelser, er en begivenhed, der indtræffer hvert fjerde år. Det er bestemt, at der maksimalt kommer til at blive udstedt 21 mio. bitcoins i alt. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.