Vågen spekulant tjente 32 mio. kr. på aktiebrøler
Det er ikke kun hos Nykredit, at en slåfejl kan blive voldsom dyr.
En japansk daytrader beretter over for Bloomberg News om sine mange succeshistorier, og en af de største succeser var en fejlhandel placeret af en dealer hos den japanske storbank Mizuho Securities.
Den japanske daytrader vil være anonym af frygt for tyveri eller afpresning, og går under dæknavnet CIS.
CIS beretter over for Bloomberg News, at han den 8. december 2005 lukrerede på, at en dealer hos Mizuho Securities satte 610.000 J-Com aktier til salg for 1 yen (5,3 øre) i stedet for at sælge en aktie til 610.000 yen (32.671,6 kr.). Handleren havde med det store tilbud også udbudt 42 gange af den samlede mængde af udbudte J.COM-aktier.
Fejlen blev opdaget af enkelte daytradere, herunder CIS og institutionelle investorer, og ifølge Bloomberg News endte CIS med at opkøbe 3.300 aktier i J-Com.
CIS beretter, at han tjente 600 mio. yen (32 mio. kr.) på handlen med J.com-aktier. Yderligere viser en opgørelse fra Bloomberg News, at en anden daytrader, Takashi Kotegawa, tjente 2 mia. yen (107 mio. kr.) på handlen med J.com-aktier den dag. Den japanske bank Mizuho Securities tabte hele sit kvartalsoverskud på J-com-handlen på den skæbnesvanger dag.
I torsdagens lukkeauktion blev der solgt A.P. Møller – Mærsk-aktier grundet en fejlhandel hos Nykredit, og det endte med at A.P. Møller – Mærsk-aktien faldt med 2 pct. ekstra i lukkeauktionen Den store likviditet i Mærsk-aktien begrænsede dog faldet.
En Nykredit handler havde sat 14.000 A.P. Møller – Mærsk B-aktier til salg for blot 4 kr. Børsen skrev, at Københavns fondsbørs kun vil annullere handler, hvor fejlordrer giver fald på mere end 3 pct. i den pågældende aktie.
Aktiefokus