Børsaktivist spår børsgevinst på retssag
Den kendte børsaktivist Bill Ackman har været i gang med at fylde sin portefølje godt op med Fannie Mae og Freddie Mac-aktier.
Ackman ser nemlig gode muligheder for en gevinst på grund af en retssag mod de to store realkreditselskaber, som begge kollapsede under finanskrisens hærgen og siden blev reddet af den amerikanske stat, der overtog kontrollen.
Den 30. september meddelte en føderal domstol, at den afviste kravet om, at staten skal dele overskuddene fra Fannie Mae og Freddie Mac med de private aktionærer. Den meldinger fik aktierne til at styrtdykke.
Fannie Mae-aktien dykkede med 43 pct. på to dage, mens Freddie Mac endte med et kurssmæk på knap 50 pct.
»Regeringen kan ikke stå over loven, og den må rette sig efter lovgivningen. Den domstolsafgørelse kommer aldrig til at holde,« siger Bill Ackman, som står bag investeringsselskabet Pershing Square Capital Management.
Siden afgørelsen i slutningen af september er både Fannie Mae og Freddie Mac-aktierne kommet sig en del. De ligger nu med fald på godt 15 pct., Fannie Mae ligger i kurs 2,325, imens Fannie Mae handles i 2,26 dollar.
Børsaktiviteten ser dog fortsat et enormt potentiale i aktierne, og han er da også blevet den næststørste aktionær efter staten i begge selskaber, skriver Bloomberg News.
Bill Ackman vurderer, at aktiernes kursværdi kan ligge mellem 40-50 dollar. Statens aktier er såkaldte præferenceaktier - aktier med fordele i forhold til almindelige aktier.
Investorerne sagsøgte selskaberne for kontraktbrud over angiveligt lovede udbytter og likvidationspræferencer, og hvad de har kaldt for en illegal udlodning (taking) under den amerikanske forfatning.
Aktiefokus