Mandagens obligationer: Ny græsk uro sendte renterne på retur

Der var ingen væsentlige nøgletal på dagsordenen, og i stedet kiggede investorerne med nogen bekymring mod Grækenland, hvor afstemningen
ikke gav de nødvendige 180 stemmer til premierminister Antonis Samaras præsidentkandidat, Stavros Dimas.

Dermed skal grækerne igen til stemmeurnerne ved et nyt parlamentsvalg, hvor kampen vil stå mellem Samaras' siddende regering og det stærkt
venstreorienterede Syriza, som er næststørst i parlamentet.

Der er dog fortsat ingen stor risiko for, at magten vil tilfalde Syriza, der ønsker at opsige hjælpeaftalerne med EU, vurderer Domenick
Beskos, der er chefstrateg hos Momentum Markets.

Han påpeger, at Syriza blot har en tilslutning i befolkningen på omkring 23 pct. i meningsmålingerne, og derfor er der ikke umiddelbart
overhængende fare for, at Grækenland kastes ud over kanten igen på kort sigt.

- Derfor udgør de reelt ikke nogen trussel, vurderer han overfor Ritzau Finans, men påpeger, at en meningsmåling og et reelt valg ikke
nødvendigvis går hånd i hånd.

Med til historien hører det dog også, at 65 pct. af grækerne er for EU, som Syriza er imod, mens knap 60 pct. af grækerne inden afstemningen
ikke ønskede et parlamentsvalg nu og dermed synes at mene, at den siddende regering skal fortsætte.

Usikkerheden omkring Grækenland skabte dog forsigtighed på de finansielle markeder mandag, og det gav blandt andet et fald til renten på den
toneangivende tiårige danske statsobligation på 4 basispoint til 0,84 pct.

Udviklingen var meget lignende i Sverige og Tyskland, mens den tiårige rente i Grækenland steg med 121 basispoint til 9,56 pct.

Usikkerheden spredte sig desuden som ringe i vandet i det øvrige Sydeuropa, hvor renterne også steg. I Italien løftedes den tiårige rente
med godt 8 basispoint, mens der var stigninger på henholdsvis 7 og 3 basispoint i Spanien og Portugal.