Fortsæt til indhold

Salling Bank nedskriver og nedjusterer på grund af landbrug

Salling Bank melder sig fredag i rækken af danske banker, der må æde nye nedskrivninger lånebogen på grund af landbrugets svære udsigter.

Investor
/ritzau/FINANS

Banken har "af forsigtighedsmæssige årsager" lavet en ekstra nedskrivning, forårsaget af "fortsat svære konjunkturer" for landbruget samt "uro" på de finansielle markeder.

Salling Bank venter nu et 2014-overskud på omkring 18 mio. kr. før skat - en nedjustering fra et tidligere bud, der lød på "over 28 mio. kr." før skat.

Efter ni måneder af året havde Salling Bank ellers opnået et overskud på 27,3 mio. kr. før skat, det bedste i bankens 138-årige historie. I samme periode var der nedskrivninger for 17,2 mio. kr.

Bankens endelige regnskab for 2014 leveres 19. februar 2015.

Salling Bank-aktien falder til 228,50 kr. efter nedjusteringen - et dyk på 1,7 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs.

Artiklens emner
Salling Bank