Procter & Gamble skuffer i andet kvartal
Den amerikanske forbrugsvaregigant Procter & Gamble har realiseret en lavere indtjening i andet kvartal, end hvad der var forventet i markedet.
/ritzau/FINANS
Selskabet har nået en kerneindtjening pr. aktie på 1,06 dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet 1,13 dollar pr. aktie.
Omsætningen blev på 20,16 mia. dollars, hvor markedskonsensus var 20,67 mia. dollars.
I 2015 regner Procter & Gamble med at nå et overskud pr. aktie inklusive valutaeffekter nogenlunde på niveau med eller lidt under årsresultatet for det foregående år på 4,09 dollar pr. aktie.



