Han sidder på milliarder af kroner - og finder sig ikke i hvad som helst

Norges statsfonds, som er opbygget af fortjenesten på Norges olieudvindinger, har i stigende grad været på barrikaderne de seneste år.

Statsfonden, som er verdens største af slagsen, har ført en aktiv politik, skriver Financial Times.

Udgangspunktet er, at staten har pålagt fonden et ansvarlighedskodeks. Det har betydet, at den norske oliefond over de seneste tre år har frasolgt hundredvis at aktieandele samt stemt imod forslag fra bestyrelser i store prominente og globalt dominerende selskaber så som Goldman Sachs og JP Morgan.

Fonden er en magtfaktor på de finansielle markeder, og ifølge Financial Times ejer fonden i gennemsnit 1,3 pct. af verdens noterede aktieselskaber.

I 2014 har Norges oliefond frasolgt andele i 49 selskaber på grund af bekymringer om selskabernes manglende fokus på bæredygtig drift.

Det har hovedsagligt været frasalg af kul- og guldmineselskaber. Fondens chef, Yngve Slyngstad, nævner, at over de seneste tre år har man frasolgt andel i 114 selskaber.

Der er også blevet ført en aktiv politik, hvor fonden har brugt sin stemmeret fra aktieposterne og stemt imod bestyrelsers forslag såsom genvalget af Jamie Dimon som chef or JPMorgan og genvalget af Lloyd Blankfein i Goldman Sachs.

Den norske oliefond vil øge sin aktive politik i 2015, hvor den vil begynde, at annoncere sin holdning til forslag i selskaberne inden afstemningerne ved generalforsamlingerne.

Den norske oliefond har yderligere taget et ekstra skridt, da den torsdag fremlagde en rapport om ansvarlighed i investeringerne.

Set i et dansk perspektiv har fondens gøren og laden også vist sin effekt, da den i januar 2011 øgede sin andel i Vestas til mere end 5 pct., hvilket affødte et kurshop i Vestas-aktien.

Denne aktiepost blev dog senere reduceret til mindre end 5 pct.