De fede tider kan snart være forbi

Afkastrekorderne har stået kø på aktiemarkeder i de første måneder af 2015.

Men den aktuelle storform varer ikke ved, og investorerne må i løbet af de næste 5-10 år vænne sig til en verden, hvor afkastene er langt mindre, end de seneste år har vist.

Chefstratreg i Carnegie Henrik Drusebjerg mener, at de langsigtede afkast er faldende, og at vi er på vej ind i et lav-afkast-miljø.

»Hele det catch-up, der har været efter finanskrisen, er overstået, så det, du skal have i afkast, er det, der er rimeligt i forhold til den økonomiske vækst. Når renterne er så lave som nu, så tror jeg, at vi får mindre økonomisk vækst, vi får en ny normal, og det kommer til at lægge en dæmper på afkastet,« siger Henrik Drusebjerg.

Han peger på, at de langsigtede afkast formentligt kommer til at ligge under det historisk aktieafkastniveau på 8 pct. Gættet lyder på, at man skal være »tilfreds med et afkast på 6-6,5 pct.«

Det sker ud fra en forventning om, at væksten i den vestlige verden vil ligge omtrent 1 procentpoint under det historisk niveau.

Efter en periode med heftige kursstigninger, der blandt andet er en konsekvens af, at de lave renter har udvandet gevinsten ved obligationer og dermed gjort aktierne særligt attraktive, er smertegrænsen nået, mener han.

Drusebjerg peger på, at flere og flere selskabers aktier bliver handlet til en P/E på mere end 20, altså hvor meget skal en investor betale pr. krones indtjening. Rammer selskabet ikke plet med sine nøgletal i de tilfælde, så falder hammeren tungt, mener han.

»Vi er nogle steder oppe, hvor alarmerne blinker. På et eller andet tidspunkt må man forholde sig til, hvor meget mere skal sådan noget koste. Måske kan du kan se, at det er de aktier, der har de største afkast, men du tør ikke betale så meget for det,« siger Drusebjerg.

Han mener, at virksomhederne får svært ved at øge afkastet markant. Det vil man kunne se i den regnskabssæson, der er gået i gang i USA.

Problemet for investorerne er, at når aktierne ikke kan kaste mere af sig, og obligationerne er i bund på grund af de lave renter, så skal der tænkes i alternative baner, og det sker allerede.

»Vi oplever flere og flere eksotiske konstruktioner, hvor man forsøger at jagte muligheder for merafkast. Desuden ser vi igen en efterspørgsel efter gearing. Det rimer meget på noget, vi så i 2006 og 2007 før det store brag i 2008, og vi anbefaler, at man ikke går ud ad den vej,« siger Drusebjerg.

Han ser dog fortsat "plusser på aktier" i resten af 2015 med Kina i spidsen, men han understreger, at hældningen på opturen formentlig vil blive ændret, når den amerikanske centralbank senest til efteråret ventes på banen med en rentestigning.

I investeringsbanken Nordnet deler man Drusebjergs forventninger til fremtiden.

»Vi vil se lavere afkast som en konsekvens af, at afkastene har været helt fantastiske, og af at 30 års rentefald er ved at være ved vejs ende. Så vi kan komme til at mangle brændstof, som kan give yderligere appetit på aktier,« mener investeringsøkonom Per Hansen.

Aktuelt understøtter Den Europæiske Centralbank med massive støtteopkøb af obligationer den økonomiske udvikling, ligesom dollarkursen på det seneste har givet næring til de eksportorienterede europæiske virksomheder.

Men støtten herfra har en udløbsdato, og så må investorerne vænne sig til en ny dagsorden.

»Måske skal man til at sige, at mit afkast fra aktier kommer fra det udbytte, jeg får i de her selskaber, der udbetaler 2-4 pct. i afkast. Det kan blive svært nok for investorerne at acceptere,« siger Per Hansen.

I første omgang kan de danske investorer dog glæde sig over, at første kvartal af 2015 har givet et afkast på voldsomme 21 pct.