Tre tegn på, at aktienedturen er et varsel om noget rigtig grimt - og tre tegn på det modsatte
Uroen på de finansielle markeder fortsætter og er svær at blive klog på, ifølge økonom.
Er vi på vej mod en ny, ødelæggende finanskrise, eller er nedturen på de globale aktiemarkeder blot en korrektion, der snart driver over?
De seneste uger har børser verden over set rødt og hevet milliarder af kroner ud af investorerne, der sælger ud i paniktempo. Tirsdag fik børserne i USA tæsk efter voldsomme kursfald i både Kina, Asien og Europa.
De danske C20 Cap-indeks er onsdag middag steget 0,2 pct. til 954,18.
Selvom man hos Nordea mener, at nedturen på finansmarkederne er drevet af ubegrundet frygt for recession i Kina, erkender man, at situationen er svær at blive klog på. Og at risikoen for en finansiel katastrofe ikke kan afskrives endegyldigt.
Herunder oplister seniorstrateg i Nordea, Tine Choi Danielsen, tre tegn på, at aktieuroen er et varsel om voldsomme problemer – og tre tegn på det modsatte.
Det skal nok gå…
- Vi får stadig solide nøgletal fra den amerikanske økonomi og fra euroområdet. I USA er især boligmarkedet og byggeaktiviteten i god gænge, og der er gang i et indenlandsk drevet opsving. Forbrugsfesten lader vente på sig, men detailsalget udvikler sig positivt. I euroområdet peger nøgletallene mod et skrøbeligt, men spirende opsving. Samtidig kan vi se, at de europæiske selskaber klarer sig ganske godt – i euroområdet steg indtjeningsvæksten med 20 pct. i andet kvartal, og i de næste kvartaler forventes også fin vækst.
- Den nedadgående vækst i Kina er reel, men er langt fra nok til at drive landet ud i en recession, som nogle investorer ellers frygter – og som i givet fald kunne få grelle konsekvenser for verdensøkonomien. Der er stadig fornuftig vækst i detailsalget og servicesektoren, som udgør en stigende del af den kinesiske økonomi.
- Renterne er ikke styrtdykket til trods for aktieuroen. Det plejer ellers at være den gængse reaktion, når kurserne brager nedad. Når renterne ikke er faldet, kan det tyde på, at obligationsinvestorerne ser anderledes på situationen og måske har gennemskuet, at det ikke ser så sort ud endda. De fornuftige nøgletal er med til at sikre en bund under obligationsmarkedet.
Det bliver rigtig grimt...
- Historisk set har store aktiekursfald været varsler om en nedadgående global økonomi. Og den negative stemning på aktiemarkederne påvirker tillidsindikatorerne. I USA er det såkaldte frygtindeks steget til usete højder, og det kan få såvel forbrugernes som erhvervslivets tillid til fremtiden til at smuldre. Fortsætter aktieuroen i lang tid – som der reelt er risiko for – kan det smitte af på realøkonomien, fordi investeringer sløjfes, og forbrugerne holder på pengene. Og når kursfaldene er store nok, bliver flere investorer presset til at sælge, fordi de vil redde det, som reddes kan. Det er en ond spiral.
- Der er bekymring for, at de kinesiske myndigheder pynter på landets økonomiske nøgletal for ikke at tabe ansigt. Kigger man på Kinas tal for elektricitetsproduktionen (der siger meget om fremstillingsindustriens tilstand), ser det ikke positivt ud. Nogen mener, at det afspejler den sande version af Kinas økonomiske vækst. Hvis Kina viser sig at pynte på f.eks. sin BNP-vækst, kan det få grimme konsekvenser, fordi investorerne mister tilliden til landet – ligesom man f.eks. har set med Grækenland. Og det vil trække hele Asien med ned, fordi Kina er så stor en økonomisk magtfaktor i regionen.
- De globale råvarepriser, bl.a. olieprisen, er styrtdykket de seneste måneder til et recessions-lignende niveau. Det er katastrofalt for flere lande. Brasilien og Rusland, hvis økonomi i høj grad afhænger af olieeksport, er allerede i recession, og Canada og Australien er godt på vej. Også råvareproducenter bliver ramt af de store prisfald, og når store økonomier begynder at vakle, kan det trække andre lande med ned. Det store spørgsmål er, om det kan trække USA med ned i en recession?
