Salling Bank: Finanstilsynets resultat var tilfredsstillende
Finanstilsynet har foretaget en inspektion af Salling Bank og har ikke fundet noget, der gav anledning til bemærkninger.
Det oplyser Salling Bank i en meddelelse til fondsbørsen.
- Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor bankens væsentlige risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, skriver Salling Bank blandt andet i meddelelsen.
Finanstilsynet så nærmere på bankens ledelsesområde, kreditområde, likviditetsområde og kapitalforhold. Ved den seneste inspektion i 2013 havde Finanstilsynet heller ikke nogen anmærkninger.
- Banken kan konstatere, at bankens forretningsmodel er robust uanset konjunkturerne. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til bankens opgørelse af solvensbehovet, skriver Salling Bank i meddelelsen.

