Investor

Aktiepanik i Kina: Al handel er stoppet efter store dyk

For anden gang denne uge styrtdykker aktiekurserne i Kina, og markederne er tvangslukket resten af torsdagen.

Artiklens øverste billede
Kort inde i torsdagens handel faldt aktiekurserne i en sådan grad, at handlen blev stoppet.

Uroen på de kinesiske finansmarkeder fortsætter.

Torsdag er handlen på landets aktiemarkeder blevet stoppet for resten af dagen, efter at kurserne styrtdykkede, i minutterne efter at børserne åbnede.

Det er anden gang i denne uge, at aktiebørserne bliver tvangsstoppet som følge af et voldsomt salgspres fra investorerne.

Da handlen på børsen i Shanghai, landets største, blev suspenderet lige før klokken 10.00 lokal tid, var indekset raslet 7,3 procent ned.

Samme nedtur ramte aktiebørsen i Shenzhen. Her nåede indekset at falde med over otte procent, før bremsen blev trukket og handlen suspenderet.

Investorerne er bekymrede for udsigterne for den økonomiske vækst i Kina, og det mindsker tilliden til de børsnoterede selskabers indtjening.

Tirsdag var der ifølge Bloomberg News forlydender om, at myndighederne har forsøgt at stabilisere markederne. Det skulle blandt andet være sket ved, at statskontrollerede fonde har købt op i aktiemarkedet.

Derudover skulle børsmyndighederne ifølge Bloomberg News have signaleret, at et salgsforbud, der for seks måneder siden blev pålagt store investorer og stod til at udløbe 8. januar, vil fortsætte efter denne dato.

Oplysningerne er dog ikke blevet bekræftet fra officiel side, tilføjer nyhedsbureauet.

Kinas centralbank forsøger at understøtte eksportvirksomhederne ved at svække værdien af landets valuta, yuan. Banken fastsætter dagligt en vekselkurs i forhold til den amerikanske dollar. Torsdag har banken for ottende dag i træk sat kursen ned.

Denne gang med 0,51 procent i forhold til dollaren.

Det er ifølge Bloomberg News den største nedsættelse, siden centralbanken i august i løbet af en uge devaluerede yuan med næsten fem procent over for dollar.

2015 ventes at markere et lavpunkt i Kinas økonomiske væksthistorie de seneste 25 år. De officielle tal for væksten sidste år bliver offentliggjort senere i januar.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.