Investor

Her er tre undervurderede selskaber, den skarpe investor skal holde øje med

Der findes investorer, som har specialiseret sig i at købe billige aktier, som de forventer, vil stige i fremtiden. En ekspert anbefaler her tre selskaber, som har en lys fremtid i sigte.

Artiklens øverste billede
Nogle investorer har specialiseret sig i at købe aktier med stort potentiale i forhold til risikoen.

Har du hørt om value investering? Det er en særlig strategi, hvor man køber billige aktier, fordi man tror på, at de vil ryge i vejret på længere sigt. Sagt med andre ord: Man laver investeringer med stort potentiale i forhold til risikoen.

Her anbefaler Søren Milo Christensen, porteføljemanager i Skagen Fondene, der har specialiseret sig i value investering, tre selskaber, som er underkendt af markedet og derfor i hans øjne vil gøre det godt i fremtiden.

Microsoft

Du forbinder måske IT-giganten Microsoft med deres styresystem. Men Microsoft står også stærkt på det spirende cloud-område, der forenklet set handler om at udbyde serverplads til både forbrugere og virksomheder.

»Microsoft har gjort meget rigtigt på deres cloud-side. Her står de stærkt, fordi andre IT-selskaber har været meget langsomme til at forudse et skifte til cloud,« forklarer Søren Milo Christensen og fortsætter:

»Microsoft er blevet store på cloud, og derfor kan det betale sig for andre virksomheder at flytte deres it-service ud til Microsoft. Virksomhederne slipper for at investere i hardware og behøver ikke at have en særlig stor it-afdeling selv. Cloud-området kommer til at vokse meget hurtigt i fremtiden.«

AIG

Mange investorer holder sig på lang afstand af forsikringsgiganten AIG, fordi virksomheden fik en masse skrammer under finanskrisen. Men ifølge Søren Milo Christensen er der forandringer på vej:

»AIG har taget skeen i den anden hånd og investeret kraftigt i nye systemer. Når de er færdige med den proces forventer vi, at profitten går hastigt op. Dels fordi systemerne gør dem langt bedre til at prise risiko, og dels fordi de nye systemer gør det muligt at reducere omkostningerne ved at fyre medarbejdere.«

Han peger på, at der er kommet et spændende ansigt ind i selskabet:

»Den kendte investor Carl Icahn har købt sig ind i selskabet. Forleden blev det annonceret, at en af hans medarbejdere har fået plads i bestyrelsen. Det tror vi, kommer til at sætte fut i den vigtige proces med at få solgt dele af virksomheden fra.«

Tyson Foods

Den store amerikanske fødevarevirksomhed Tyson Foods har været igennem positive forandringer. Tidligere påtog Tyson Foods sig en stor del af risikoen ved at garantere en pris, når selskabet skrev store kontrakter med eksempelvis McDonalds. Det har ændret sig:

»Virksomheden er blevet meget mere disciplineret på, at de får en fast margin i stedet for en fast pris, når de skriver kontrakter. Derfor er deres forretning blevet meget mere stabil. Og så har de spredt sig ud på fødevaremarkedet ved at købe sig ind i andre virksomheder og lave egne brands,« siger Søren Milo Christensen.

Han forklarer, at Tyson Foods styrkede position kommer til at afspejle sig i kurserne og aktionærernes lommer:

»Markedet betaler en helt anden pris for den type indtjening, end for et slagteri med meget lave marginer, der fluktuerer fra år til år. Samtidig er firmaet blevet mere disciplineret med at udbetale indtjening til aktionærerne.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.