Fortsæt til indhold

USA kæmper for et stærkt EU efter brexit

Den amerikanske udenrigsminister appellerer til alle om at bevare roen i den spændte situation.

Investor

Brexit må ikke føre til, at folk taber hovedet og træffer forkerte beslutninger. Tværtimod er et stærkt EU helt afgørende for USA.

Sådan slår den amerikanske udenrigsminister John Kerry det fast, efter at han mandag var på hastebesøg hos EU-topfolk i Bruxelles ovenpå den britiske folkeafstemning.

John Kery konstaterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA ønsker et stærkt EU.

Den amerikanske udenrigsminister mødtes i Bruxelles bl.a. med EU's udenrigschef, Federica Mogherini og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

John Kerry understregede også bl.a., at det efter hans og den amerikanske regerings mening er helt afgørende i den aktuelle situaion, at ingen taber hovedet eller bliver hævnfulde. Han opfordrer til at bevare roen, mens den britiske beslutning skal føres ud i livet.

Artiklens emner
EU-Kommissionen
John Kerry