Hvornår bliver biotekbranchen voksen?

Formålet med biotekbranchen er egentlig ædelt. Det handler om at forske sig frem til produkter og ikke mindst lægemidler, der kan hjælpe og kurere millionvis af mennesker. Men siden Neurosearch blev stiftet i 1989 har der været flere ned- end opture i den danske biotekbranche.

Og Neurosearch, der blev betragtet som lidt af en banebryder, er i dag et selskab under afvikling.

Vinderne i biotekbranchen har været de oprindelige ejere, der har fået andre investorer til at deltage i børsemissioner og de kortsigtede aktionærer, der har ramt helt rigtigt: Købt på bunden og solgt på toppen. Alle andre har tabt, og resultaterne har været få.

Bavarian Nordic er et af de selskaber, der har fået sendt et produkt på markedet. Det drejer sig bl.a. om en vaccine mod kopper. Sygdommen er reelt erklæret udryddet, men frygten for kemisk krigsførsel har skabt et marked for produktet i USA.

Der har været tale om en regulær udrensning i biotekbranchen. Flere har mættet skære voldsomt ind til benet, og det har været en forudsætning for videre overlevelse. Et selskab synes dog på vej over i de voksnes rækker.

Det drejer sig om biotekselskabet, Genmab, der længe har haft en fast plads i C20-indekset. Genmab var tidligere kendt for at udsende helt uforståelige fondsbørsmeddelelser, men efterhånden er flere produkter, der er målrettet kræftbehandling, kommet tættere på at kunne komme i produktion.

Flere analytikere har i årevis haft Genmab på købslisten trods modgang undervejs, og de har vist sig at have haft ret. Det seneste år er Genmab steget over 100 pct. i kurs. I år er aktien steget med 30 pct.

Og der kan være betydelig mere i Genmab, mener blandt andre Claus Henrik Johansen, der er seniorporteføljerådgiver i Danske Invest.

I Danske Banks investeringstidsskrift, Investorview, nævner han Genmab som en virksomhed, der kan have et regulært »vidundermiddel« undervejs. Hans observationer kommer efter en messe i København, hvor Genmab præsenterede data fra studiet, Pollux, der er en behandlingstype, der kombinerer Darzalex med Revlimid fra amerikanske Celgene mod knoglemarvskræft.

Når medicinalselskaber præsenterer data fra studier, er "progression free survival", PFS, et af de vigtigste pejlemærker. PFS udtrykker, hvor lang tid, der går, før en patient får et tilbagefald af sin sygdom – i dette tilfælde knoglemarvskræft.

Pollux-studiet viser, at patienter, der modtager en kombination af Darzalex og Revlimid, opnår en PFS på 83 pct. efter 12 måneder og 78 pct. efter 18 måneder under behandlingsforløbet mod hhv. 60 og 52 pct. for kontrolgruppen. Dette studie er et banebrydende fremskridt og betyder, at patienter vil kunne forvente at leve længere tid, hvis de bliver behandlet med Darzalex.

Knoglemarvskræft er ifølge Claus Henrik Johnansen den næstmest almindelige form for kræft i blod efter lymfekræft.

»Både studiet til ASCO og EHA 2016 bekræfter min forventning om, at Darzalex bliver hjørnestenen i fremtidens knoglemarvskræft. Det er også en af årsagerne til, at Genmab optræder i flere af Danske Invests globale og europæiske aktieporteføljer,« lyder det fra Claus Henrik Johansen.