Investor

Walt Disney tjener godt på Junglebogen og kaster milliarder i baseball

Film-hit som "Junglebogen" lyser op i Walt Disneys kvartalsregnskab, der overrasker positivt.

Artiklens øverste billede
En plakat for årets succesfilm fra Disney, Junglebogen, i Mumbai. I Indien opfordrer myndighederne forældre til at se filmen sammen med børn under 12 år, da de speciel effects, der er brugt på at skabe dyrene i filmen er så livagtige, at det kan virke skræmmende. Foto: Rajanish Kakade/AP

Walt Disney-koncernens overskud i det seneste kvartal er lidt højere end forventet, og det skyldes blandt andet store indtægter fra biografhit som "Junglebogen" og "Captain America: Civil War".

Omsætningen i Disneys filmdivision er 40 procent højere end året før, og driftsoverskuddet er forbedret endnu mere til næsten 0,8 milliarder dollar ifølge Reuters.

I de tre øvrige divisioner er driftsoverskuddet stort set uændret.

I det største forretningsområde, tv-netværk med underholdnings- og sportskanalen ESPN som den store indtjeningsmaskine, er overskuddet på 2,4 milliarder dollar, selv om antallet af abonnenter er faldende.

I divisionen for temaparker er omsætningen gået seks procent frem med et overskud på cirka én milliard dollar.

Seneste skud på stammen er en forlystelsespark i Shanghai i Kina, men hvordan det går, vil investorerne først få et fingerpeg om i det næste kvartalsregnskab. Parken åbnede i juni.

Omsætningen for hele underholdningskonglomeratet steg i kvartalet til 14,28 milliarder dollar fra 13,10 milliarder dollar. Nettooverskuddet gik frem med cirka 100 millioner dollar til 2,6 milliarder dollar.

Desuden oplyses det i tirsdagens regnskabsmeddelelse, at Walt Disney køber en tredjedel af aktierne BAMTech - et streamningfirma oprettet af organisationen bag den nordamerikanske baseballturnering Major League Baseball (MLB).

Prisen er én milliard dollar (6,7 milliarder kroner). Samtidig har Disney sikret sig ret til at blive hovedaktionær i de kommende år.

Som andre medieselskaber er Disney ramt af mange forbrugeres skift fra de traditionelle kabel- og satellitkanaler til streamingtjenester som for eksempel Netflix, konstaterer Reuters.

Investeringen i BAMTech er led i Disneys oprustning på området.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.