Højgaard Holding fremlægger regnskab med underskud
Højgaard Holding kommer ud med et underskud før skat på 12 mio. kr mod et overskud på 35 mio. kr i samme periode sidste år.
Det viser selskabets regnskab fredag.
Det lavere resultat sammenlignet med sidste år skyldes et lavere resultat i den fællesejede virksomhed MT Højgaard, der kom ud med et underskud i resultatet af primær drift på 5 mio. kr.
MT Højgaard nedjusterer i øvrigt sine forventninger til hele året. Hvor MT Højgaard-koncernen tidligere ventede en omsætning på omkring 7,0 mia. kr. er det nu ændret til en forventning om en omsætning omkring 6,8. mio. kr.
Det tidligere ventede driftsresultat (før eventuelle særlige poster) på omkring 300 mio. kr. er endvidere ændret til en forventning om et driftsresultat på omkring 225 mio. kr. Det medfører et lavere resultatbidrag til Højgaard Holding for sin ejerandel.
- Højgaard Holding koncernens forventning til 2016 vil fortsat, udover vores andel på 54 pct af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter, bestå af et lille positivt resultat før skat, skriver selskabet i regnskabet.
/ritzau/FINANS