Amagerbank-kreditorer har udsigt til milliard-gave - men aktionærerne får intet
Amagerbankens udlån er efterhånden nærmest afviklet, og igen er det (lidt) godt nyt til kreditorerne - men kun til nogle.
Alt tyder på, at der er flere penge på vej til Amagerbankens kreditorer - deriblandt også staten. Men både staten og bankens aktionærer må dog også sande, at seneste opdatering fra den krakkede banks kuratorer rykker ethvert håb om bare delvis erstatning (endnu) længere uden for rækkevide.
Kuratorredegørelsen er seneste skridt i den langvarende saga om præcis hvor mange penge, banken egentlig havde. Som både kritikere og bagmænd bag den første og opsigtsvækkende lave dividende på knap 60 pct.
Nu er der så håb om, at dividenden kan overstige de 88 pct., der tidligere er meldt ud som det maksimale, som kreditorerne kunne håbe på.
Men finten her er dog, at dividenden kun når den når over 100 pct. begynder at kunne sende penge til aktionærerne og de ansvarlige kreditorer, hvoraf staten tegner sig for et beløb på 1,1 mia. kr.
Med den nu relativt lave mængde af udlån på ca. 700 mio. kr., der er tilbage i krakbanken, virker det stærkt usandsynligt, at det hul kan fyldes, påpeger kuratorerne, advokaterne Boris Frederiksen og Jørgen Holst, der dog altså lover mere til de ikke-efterstillede kreditorer:
»Det er forventeligt (...) at der i forbindelse med boets endelige afslutning (fra konkursboet) vil blive udbetalt en overdividende i niveau 3-5 pct. (over de nuværende 84,8 pct., red.), således, at den samlede dividende (...) vil ligge i niveau ca. 88-90 pct.«
»Baseret herpå og under hensyntagen til de foreliggende oplysninger om størrelsen af den resterende endnu ikke afviklede balance i Amagerbanken af 2011 A/S, anser kuratorerne det for sikkert, at der i konkursboet ikke vil blive dividende til de efterstillede kreditorer (altså primært staten og aktionærerne, red.)«
Til gengæld kan de retssager, som kuratorerne har mod henholdvis store dele af bankens ledelse i årene op til krakket, og dels mod staten selv, kunne indbringe de ikke-efterstillede kreditorer flere penge, hvis de vindes, men det beløb spår kuratorerne dog ikke om.