Fortsæt til indhold

USA's største elektronikkæde sælger mere og mere online

Best Buys digitale omsætning er steget med næsten 24 pct.

Investor

Det er ikke en overraskelse, at USA's største elektronikkæde, Best Buy, har en velfungerende onlinehandel ved siden af sine fysiske forretninger. Men internetsalget overstiger alligevel forventningerne.

I 2. kvartal voksede den digitale omsætning med næsten 24 pct. i forhold til sidste år, så onlinesalget nu udgør 10,6 pct. af den totale forretning mod 8,6 pct. i 2015/16-regnskabet.

Best Buy formåede endda også at få omsætningen i de etablerede butikker til at stige med 0,8 pct., selv om analytikerne forventede et lille fald.

Samlet set kom selskabet derfor ud af kvartalet med en omsætning på 8,5 mia. dollars og et driftsresultat på 290 mio. dollars.

Artiklens emner
Best Buy