Fortsæt til indhold

Her er hovedpunkterne i NKT's opkøb og opsplitning

Investor
Ritzau Finans

NKT Holding har annonceret et opkøb af svenske-schweiziske ABB Cables samt en fremtidig opsplitning af selskabet i to selvstændige børsnoterede enheder.

Herunder kan du læse om hovedpunkterne i transaktionen:

  • NKT Cables køber ABB Cables for samlet 836 mio. euro, svarende til 6,2 mia. kr.
  • Nordea og Danske Bank skal hjælpe med finansieringen.
  • Opkøbet ventes gennemført i første kvartal 2017, og integrationen af ABB Cables ventes færdiggjort inden udgangen af 2018.
  • Opkøbet ventes at give årlige synergieffekter på 30 mio. euro fra og med 2019.
  • De samlede omkostninger ved integrationen ventes at være 35-40 mio. euro.
  • Som konsekvens af opkøbet suspenderes udbyttet for regnskabsåret 2016, og aktietilbagekøbsprogrammet indstilles.
  • NKT venter derudover at gennemføre en kapitaludvidelse gennem aktiesalg for at styrke kapitalen.
  • Den nettorentebærende gæld ventes efter købet at være tre gange driftsresultatet (EBITDA) - men skal efter planen nedbringes væsentligt efterfølgende.
  • Efter opkøbet splittes det nuværende NKT Holding i to - NKT Cables og Photonics samt Nilfisk.
Artiklens emner
NKT
Nilfisk