Fortsæt til indhold

Tidligere formand i krise-rederi beskyldes for insiderhandel

Investor
Ritzau Finans

Den tidligere bestyrelsesformand for det konkursramte Hanjing Shipping, Choi Eun-young, anklages for insiderhandel, efter hun skilte sig af med alle sine aktier i selskabet umiddelbart inden shippinggiganten stødte på grund.

Det skriver Wall Street Journal.

Choi Eun-youngs og hendes to voksne døtres frasalg i april måned sparede familien store summer i de efterfølgende måneder, hvor shippingkrisen for alvor ramte det sydkoreanske containerrederi.

Den tidligere formand benægter anklagerne om handel baseret på insiderviden om selskabets snarlige forlis, og begrunder derimod salget som værende til betaling af personlig gæld. Den 54-årige Choi udtalte yderligere, at hun ikke var forberedt på jobbet som topchef i shippinggiganten, en stilling hun blev tildelt, efter at hendes mand afgik ved døden, skriver Wall Street Journal.

Choi Eun-youngs ansættelse er det seneste eksempel på Sydkoreas familiestyrede konglomerater, hvor milliardforetagender ofte overdrages til familiemedlemmer eller enker, der fejler, hvilket har skabt massiv kritik fra både regeringen og befolkningen, skriver Wall Street Journal.

Artiklens emner
Hanjin Shipping