Fortsæt til indhold

Tidligere Tesco-top benægter svindelanklager

Investor
Ritzau Finans

Tre tidligere topchefer i Tesco benægter anklager om at have været en del af selskabets revisionsskandale. Alle tre topchefers forsvarsadvokater erklærede deres klienter for uskyldige i retten torsdag.

Det skriver The Independent.

Det er Tescos tidligere finansdirektør, Carl Rogberg, ledende chef, Chris Bush, og kommercielle chef, John Scouler, der beskyldes for at have udnyttet deres stillinger til svindel.

Trioen beskyldes for at have pustet selskabets overskud kunstigt op til 326 mio. pund i 2014 til deres egen fordel og for at have skjult oplysninger for revisorer og andre Tesco-ansatte.

I januar kom det frem, at Tesco gentagne gange tilbageholdte betalinger til leverandører for kunstigt at booste salgspræsentationer, hvilket er en grov overtrædelse af reglerne gældende supermarkeder.

De tre tidligere chefer, der alle var tilbageholdt, blev løsladt mod kaution. Myndighederne har indkaldt dem til en høring igen 20. oktober.

Kontorer for alvorlig svindel, der står bag anklagerne, påbegyndte undersøgelsen af Tesco i oktober 2014.

Revisionsfirmaet PWC stod for Tescos revisionsopgaver fra 1982 til 2015 undersøges også for dets rolle i sagen.

Artiklens emner
Tesco