Investor

Dantherm-planer udløser strid mellem kurator og bejler

Fremtidsplanerne for et konkursramt tidligere børsselskab har fredag skabt en åben strid mellem den kurator, der tager sig af konkursboet, og en investor med fremtidsplaner for eksbørsselskabet.

I en mail fortalte Hellerup-baserede Oresund Capital fredag eftermiddag pressen og Nasdaq OMX, at det har indgået en betinget aftale om at købe aktierne i konkursramte Dansk Industri Invest (DII), det tidligere Dantherm, efter aftale med bestyrelsen og DII-direktør Preben Tolstrup.

Aftalen var ifølge Oresund Capitals direktør, Marc Jeilman, betinget af et frasalg af alle aktiviteter inden nytår og en genoptagelse af DII's Nasdaq OMX-børsnotering, der blev slettet tidligere i september efter konkursen.

Kurator Christian Jul Madsen var dog på banen inden for en time med en afvisning.

- Alene kurator kan tegne konkursboet. Det kan Preben Tolstrup ikke. Jeg har ikke talt med Marc Jeilman og ej heller indgået nogen aftale med ham eller med hans selskaber, og jeg kan derfor ikke godkende eller på anden vis tiltræde indholdet af vedhæftede meddelelse, der således må stå for Marc Jeilmans egen regning.

- Dansk Industri Invest er erklæret konkurs, og selskabets notering skal ikke genoptages, skrev Christian Jul Madsen og tilføjede, at han havde afstemt med Preben Tolstrup.

Den afvisning huede dog ikke Marc Jeilman, der med Oresund Capital har planer om at tilføre nye aktiviteter til DII.

- Preben Tolstrup har indgået denne aftale med undertegnede på vegne af mere end 3000 aktionærer i selskabet. Vil foreslå at du snarest kommunikerer med dine opdragsgivere (læs banker). Kontakt gerne Thomas Borgen direkte og hils fra undertegnede. Håber du er forsikret, skriver Marc Jeilman til kurator i en mail, der igen er sendt i kopi til blandt andre Ritzau Finans.

Ritzau Finans arbejder på at få en kommentar fra kurator og Marc Jeilman.

Dantherms velmagtsdage på børsen var i 2007, hvor man skulle op og betale omkring 200 kr. for en aktie. Senere førte en nedgang i aktiviteten og et mislykket frasalg dog til en lang børsnedtur, og DII-aktien blev senest handlet onsdag 7. september til 1,36 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.