Bliver kimen til en ny finanskrise lagt den 14. oktober?

Forestil dig, at de penge, du har stående i banken ikke længere er sikret af indskydergarantien. Noget lignende er på vej i USA, hvor der bliver gennemført en omfattende reform af de såkaldte pengemarkedsfonde. Reformen træder i kraft den 14. oktober, og selv om reformen har til formål at afværge panik, kan den skabe netop dette og få alvorlige konsekvenser.

»I værste fald kan det være kimen til en likviditetskrise i en finansiel institution et eller andet sted i verden. Alle finansielle kriser begynder med, at en eller anden stor institution i markedet ikke har adgang til likviditet i markedet. Det var tilfældet med Lehman Brothers, Bear Stearns og andre. Det vil komme ovenpå, at de europæiske og japanske banker er relativt svage i øjeblikket på grund af en flad rentekurven og negative renter,« siger Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, der dog langt fra har dette som hovedscenario, i et interview med Finans Investor.

Forklaringen på, at reformen i værste fald kan sætte gang i en krise kommer her: Hvis man skyder 100 dollars ind i visse pengemarkedsfonde er man fra den 14. oktober ikke sikker på altid at kunne få 100 dollars ud igen, som det har været kutyme.

»Som investor bliver man frataget en sikkerhed. Indskuddene har været statsgaranterede siden Lehman Brothers krakkede, men det afviger man nu fra. Vi har ikke pengemarkedsfonde i Danmark, men ændringerne vil svare nogenlunde til, at de penge man har i en dansk bank ikke er sikre,« forklarer Steen Jacobsen.

Reformerne lyder måske ikke umiddelbart som noget, der har med en finanskrise at gøre. Men det har det så alligevel. Pengemarkedsfondene kom nemlig under gevaldigt pres under finanskrisen.

I en krisesituation kan resultatet af en indre værdi, som ligger fast på 1 dollar, nemlig være, at kunderne skynder sig at hive pengene ud af fonden for at undgå tab. Det vil gøre, at de, der indløser på et senere tidspunkt, vil tabe penge. Dermed er der et incitament til at hive pengene ud af fonden så hurtigt som muligt, og det vil i sagens natur kunne føre til et run på fonden.

Det skete netop for den store pengemarkedsfond Reserve Primary Fund, da den blev nødt til at bryde reglen om en indre værdi på 1 dollar, fordi den havde en stor eksponering til Lehman Brothers.

Det skabte et run på andre pengemarkedsfonden, og det er netop sådan en situation den nye reform skal modvirke. Fremover må pengemarkedsfonde, som investerer i andet end statspapirer, gerne handles til mindre end den indre værdi, og samtidig må de indføre et gebyr for at trække penge ud. Fonde, som kun investerer i amerikanske statsobligationer bliver dog ikke berørt af de nye regler.

Selv om reformen ikke er trådt i kraft endnu, kan effekterne af den dog allerede ses nu. Og her kommer en ny finansiel krise ind i billedet igen.

»Der er forsvundet mellem 500 og 600 mia. dollars fra fondene, som investerer i andet end statsobligationer. De er flyttet til fonde med statsobligationer. Det betyder, at der mangler 500 til 600 mia. dollars i dollar-funding,« forklarer Steen Jacobsen.

Det har fået prisen på dollar-funding til at skyde i vejret. Den såkaldte 3 måneders dollar Libor-rente er steget markant. Prisen på dollar-funding er altså steget.

»Pengemarkedet er nervøst. Men det er ikke sådan, at jeg sidder med hånden på panikknappen,« siger Steen Jacobsen.

En stigning i Libor var også tilfældet under finanskrisen - dog meget, meget mere ekstrem end den nuværende stigning. Men selv om reformen har til hensigt at sætte stopper for panik i pengemarkedsfondene, kan det medvirke til en ny krise, hvis prisen på funding bliver for høj, lyder det fra cheføkonomen.

»Det er selvfølgelig noget centralbankerne holder øje med. Ved det forrige pengepolitiske møde i Bank of Japan gjorde centralbanken det klart, at den stiller sin dollar-facilitet til rådighed for japanske banker. Jeg tror ikke, at der sker noget, for de fleste har deres funding på plads ud over denne dato, men det er en temmelig voldsom reform,« siger Steen Jacobsen.

I storbanken Nordea forventer man, at der ikke vil ske yderligere frem mod at reformen træder i kraft.

»Jeg tror, vi har set det meste, af det der vil ske. Det har været undervejs i længere tid, og det har været forventet,« siger Piet Christiansen, senioranalytiker i Nordea, der samtidig peger på, at den korte rente med stigning i den amerikanske Libor-rente nu ligger over det niveau Den Amerikanske Centralbank (Fed) har indikeret med sin ledende rente.