Fortsæt til indhold

Dansk børsraket fortsætter opturen: Stiger 75 pct. på fem dage

Aktien i industriselskabet Skako buldrer igen derudaf i mandagens handel, hvor papiret stiger med 29 pct. til 129 kr. - umiddelbart uden bagvedliggende nyheder.

Investor
/ritzau/FINANS

Aktien er dermed steget med hele 75,8 pct. over de seneste fem handelsdage, hvor den er gået fra en kurs 78,50 kr.

En del af forklaringen på fremdriften, der i øvrigt kommer under heftig omsætning, hvis man sammenligner med det normale niveau, kan være, at Skako i sidste uge hentede to ordrer på samlet 37 mio. kr.

Over de fem handelsdage er der dog lagt noget mere end ordreværdien til Skakos markedsværdi, der er steget til omkring 429 mio. kr. mandag eftermiddag fra knap 244 mio. kr. ved lukketid mandag i sidste uge.

Dermed er værdien af selskabet altså vokset med 185 mio. kr.

Artiklens emner
Skako Industries
Henrik Lind