Fortsæt til indhold

Bioporto får godkendt patent hos de europæiske patentmyndigheder

Investor
Ritzau Finans

Bioporto har fået godkendt et af sine produkter hos de europæiske patentmyndigheder (EPO).

Det er det såkaldte NGAL cutoff-patent, som er gået igennem nåleøjet hos patentmyndighederne, hvilket ikke overraskende glæder selskabets administrerende direktør, Peter Mørch Eriksen.

- Vi er meget tilfredse med, at cutoff-patentet nu kan udstedes. Det er sammen med den øvrige IP-portefølje med til at sikre vores dækning og fastholde vores position som væsentlig spiller i markedet på NGAL-området, siger han i en meddelelse.

Bioportos NGAL-patentportefølje omfatter herefter, ud over ovennævnte patent, selskabets udstedte NGAL-ratiopatent, NGAL-formerpatent og NGAL-traumepatent.

Selskabets europæiske NGAL-eksklusionspatent blev tidligere på året afvist ved en indsigelsessag, og denne beslutning er anket af Bioporto.

- Selskabet vurderer, at porteføljen af patenter udgør en tilstrækkelig og tilfredsstillende dækning på NGAL-området, fremgår det endvidere af dagens meddelelse.

Artiklens emner
BioPorto
Peter Mørch Eriksen