Panikken er aflyst, men usikkerheden vokser

Markederne har taget Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg overraskende positivt. Dommedagsprofetierne er gjort til skamme. Kan vi så læne os tilbage og ånde lettet op? Gid det var så vel. Usikkerheden omkring den politiske fremtid i USA blev med ét slag markant højere i sidste uge.

The US Economic Policy Uncertainty Index, der måler hvor meget omtalen af politisk og økonomisk usikkerhed fylder i medierne, nåede mandag det højeste niveau i indeksets historie, der rækker tilbage til 1985. Usikkerheden om den økonomiske politik i verdens største økonomi vurderes altså i dag at være højere end på noget tidspunkt under finanskrisen. Man skal derfor ikke tage markedernes ro som et udtryk for sikkerhed. Indtil videre ved vi dybest set ikke, hvilke af de mange valgløfter præsident Trump i sidste ende vil prioritere. Ej heller ved vi, hvad Trump kan få igennem Kongressen. Der er med andre ord grund til at udvise forsigtighed som investor og ikke lægge alle sine æg i en kurv.

Indtil vi ved mere, har markedet fokuseret på det, der umiddelbart virker mest sandsynligt: Nemlig højere inflation - særligt i USA. Trumps valgløfte om finanspolitiske lempelser vil, hvis de bliver indfriet, løfte væksten på kort sigt. Men på et tidspunkt, hvor ledigheden allerede er lav, giver det risiko for overophedning på arbejdsmarkedet med følgende høj løninflation. Indfører USA højere told og lukker sig mere om sig selv, vil det betyde dyrere varer for forbrugerne, hvilket igen giver højere inflation. Dette er givetvis de primære årsager til rentestigningerne den seneste uge.

Men hvad, der virker som det mest sandsynlige scenarie i dag, kan ændre sig, når vi ved mere om Trumps politik. Udfaldsrummet for vækst og inflation, som i sidste ende er afgørende for de finansielle markeder, er blevet væsentligt større efter Trumps sejr.

Også i Europa er der politisk drama i sigte. Den 4. december stemmer italienerne om en omfattende forfatningsreform, der centraliserer magten og gør det lettere at danne stabile flertalsregeringer. Ender det med et nej er skrækscenariet, at Renzi træder af som premierminister og den EU- skeptiske femstjernebevægelse får mere magt ved et nyvalg. Dertil kommer, at forhandlingerne om Storbritanniens vilkår efter udtrædelsen af EU forventes skudt i gang i starten af det nye år. Endelig er der præsidentvalg i Frankrig til foråret, hvor Marine Le Pen er kandidat, og parlamentsvalg i Tyskland senere på året.

Den forgangne uges rentestigninger minder os om, hvor hurtigt de finansielle markeder kan flytte sig. Med udsigten til fortsat politisk usikkerhed kan vi gå en volatil periode i møde. Som investor skal man holde tungen lige i munden og ikke sælge ud i panik. Der er flere politiske dønninger i horisonten, og hverken dommedagsprofeterne eller andre prognosemagere kan spå sikkert om fremtiden.