Brøndby IF henter tidligere direktør tilbage til topledelsen
Ritzau Finans
Brøndbys tidligere administrerende direktør Ole Palmå har fået en ny chefpost hos fodboldklubben på Vestegnen, skriver selskabet i en meddelelse.
Ole Palmå bliver nu direktør med ansvar for alle kommercielle forhold og marketing. Han indtræder i direktionen på lige fod med de to nuværende direktører, Jesper Jørgensen og Troels Bech.
Tidspunktet for Ole Palmås tiltræden afhænger af formalia i aftalen med hans nuværende arbejdsgiver, FC Nordsjælland, fortæller Brøndby. Det bliver dog senest 1. april 2018.
Ole Palmå forlod sin stilling som administrerende direktør for Brøndby i 2010. Han har også tidligere været kommerciel direktør for fodboldklubben.


