Fortsæt til indhold

Black Friday-salg indbragte 23 mia. kr. alene på nettet

Internethandlen eksploderede på den amerikanske Black Friday med ny rekord på over 20 mia. kr. – heraf 8 mia. kr. alene på handel fra mobiltelefoner. Danske Lego var blandt topscorerne.

Investor

Den traditionelle amerikanske indkøbsdag Black Friday satte nye rekorder i sit hjemland. Ikke nok med, at salget oversteg 3,3 mia. dollars, svarende til 23 mia. kr., så toppede handlen fra mobiltelefoner også, og dagen blev den første dag nogensinde med et salg på over 1,2 mia. dollars, lidt over 8 mia. kr.

Det viser ny rapport fra Adobe, som følger e-handelstransaktioner, skriver flere medier, bl.a. techmediet Techchrunch.com.

Ifølge Adobe er det en stigning på 21,6 pct. fra sidste års salg på e-handlen, mens det er hele 33 pct. over sidste års mobilsalg.

Den store handelsdag falder dagen efter Thanksgiving, og de store virksomheder som Amazon, Walmart, Target og eBay har alle berettet om en stigning i trafikken, hvor op mod 70 pct. af handlen kom fra mobiltelefoner.

Ifølge Adobe var det kombinerede salg på både Thanksgiving og Black Friday på næsten 5 mia. dollars, og ud over et stort salg af elektronik som iPads og Macbooks, Samsung- og LG-tv’er samt Microsoft X-box.

Set fra et dansk synspunkt er der også gode nyheder i rapporten, idet Lego’s Lego Creator sammen med Barbie og elektriske scootere fra Razor var topscorerne inden for legetøj.

Og det siger ikke så lidt, da data i rapporten kommer fra 22 mia. besøg på detailhandleres hjemmesider – heraf 80 pct. alene fra de 100 største forhandlere.

Artiklens emner
Apple
Samsung Electronics