Fortsæt til indhold

Siemens har vundet første belgiske havvindmøllekontrakt

Investor
/ritzau/FINANS

Siemens har vundet sin første havvindmølleordre i Belgien, hvor selskabet er blevet valgt til at skulle levere møllerne til det 309 megawatt store projekt Rentel.

Det fremgår af en meddelelse fra Siemens.

Kontrakten omfatter 42 møller af typen SWT-7.0-154, og Siemens skal i henhold til aftalen levere, installere, idriftsætte og siden servicere møllerne på en 17-årig service- og vedligeholdelseskontrakt.

De første møller ventes at levere strøm til det belgiske elnet medio 2018, mens projektet ventes fuldt idriftsat ved udgangen af samme år.

Artiklens emner
Siemens Wind Power