Fortsæt til indhold

Verdens 10 rigeste under 40 år er tæt på at krydse vild grænse

De unge mangemilliardærer skovler penge ind, og i 2017 kan de nå en usædvanlig milepæl.

Investor

Formuerne svulmede til nye niveauer i 2016 for verdens unge rigmænd- og kvinder. De 10 rigeste personer under 40 år kunne tilsammen lægge 83,6 mia. kr. til opgørelsen over deres værdier, viser data fra Bloomberg.

Facebook-medstifter Mark Zuckerberg.
Hugh Grosvenor ankommer til et arrangement ved det britiske kongehus. Foto: John Stillwell/AP
Medstifter af Uber Travis Kalanick.

Vokser formuerne i samme tempo i 2017, skal vi kun hen til foråret, før de ni rigmænd og den ene rigkvinde runder en opsigtsvækkende milepæl. For tjener de tilsammen 26,5 mia. kr. mere, vil de sammenlagt opnå en formue på 1.000 mia. kr. - eller 1 billion kr.

På Top 10-listen fylder milliardærkuldet fra Facebook fire af pladserne, ligesom succesen for taxi-app'en Uber har givet plads til de to stiftere.

Her får du overblikket over, hvem de er, hvad de er blevet rige på, og hvor meget rigere eller fattigere, de er blevet i 2016 (tallet markeret med # viser, hvor på listen over verdens rigeste, de placerer sig):

  1. Mark Elliot Zuckerberg, 32 år, #5
    Formue: 364 mia. kr.
    Årets udvikling: 38 mia. kr.
    Land: USA
    Bopæl: Palo Alto, Californien
    Industri: Teknologi
    Virksomhed: Facebook
  2. Alejandro Santo Domingo, 39 år, #58
    Formue: 102 mia. kr.
    Årets udvikling: -10,6 mia. kr.
    Land: Colombia
    Bopæl: New York
    Industri: Bryggeri
    Virksomhed: SABMiller
  3. Hugh Richard Louis Grosvenor, 25 år, #78
    Formue: 85 mia. kr.
    Årets udvikling: -1,8 mia. kr.
    Land: England
    Bopæl: London
    Industri: Ejendomme
    Virksomhed: Grosvenor Group
  4. Lukas Tyler Walton, 30 år, #79
    Formue: 85 mia. kr.
    Årets udvikling: 6,1 mia. kr.
    Land: USA
    Bopæl: San Diego
    Industri: Detailhandel
    Virksomhed: Wal-Mart Group
  5. Dustin A. Moskovitz, 32 år, #89
    Formue: 81,8 mia. kr.
    Årets udvikling: 9,2 mia. kr.
    Land: USA
    Bopæl: San Francisco, Californien
    Industri: Teknologi
    Virksomhed: Facebook
  6. Jan Koum, 40 år, #137
    Formue: 81,8 mia. kr.
    Årets udvikling: 9,2 mia. kr.
    Land: Ukraine/USA
    Bopæl: Santa Clara, Californien
    Industri: Teknologi
    Virksomhed: Facebook
  7. Yang Huiyan, 35 år, #182
    Formue: 50 mia. kr.
    Årets udvikling: 16 mia. kr.
    Land: Kina
    Bopæl: Foshan
    Industri: Ejendomme
    Virksomhed: Country Garden Holdings
  8. Travis C. Kalanick, 40 år, #196
    Formue: 47 mia. kr.
    Årets udvikling: 10 mia. kr.
    Land: USA
    Bopæl: San Francisco, Californien
    Industri: App-software
    Virksomhed: Uber Technologies
  9. Garrett Camp, 38 år, #197
    Formue: 47 mia. kr.
    Årets udvikling: 10 mia. kr.
    Land: Canada
    Bopæl: San Francisco, Californien
    Industri: App-software
    Virksomhed: Uber Technologies
  10. Eduardo Luiz Saverin, 34 år, #209
    Formue: 45,5 mia. kr.
    Årets udvikling: 5 mia. kr.
    Land: Brasilien
    Bopæl: Singapore
    Industri: Teknologi
    Virksomhed: Facebook
Artiklens emner
Facebook
Uber